lone, Author at sanovita

Stress – årsag til ubalancer

Stress kan se ud på mange måder. Det kan være støj, arbejdspres, manglende tid til det, du ønsker at have tid til, bristede drømme, konflikter med nære relationer, ensomhed, indestængt vrede, mad du spiser, som din krop ikke tåler eller andre giftstoffer i dine omgivelser

Overordnet kan man inddele det i tre kategorier:

Fysisk stress:

Når vi har alt for meget at skulle overkomme, og vi ikke længere kan følge med. Kroppen siger fra, din appetit ændrer sig, måske får du dårligere hukommelse, højere puls og andre signaler om, at du skal skrue ned for tempoet.

Indre stress:

Hvis du udsættes for noget, du ikke tåler – det kan være noget, du spiser, som dit immunsystem reagerer på, eller noget i din omverden som f.eks. skimmel, røg, parfume eller lign., så reagerer din krop på samme måde som ved fysisk stress

Emotionel stress:

Emotionel støtte i livet og god social integration reducerer risikoen for at få forhøjet blodtryk. Det vil med andre ord sige, at glæde og samvær med andre mennesker er gavnligt for dit blodtryk.

Når vi er stressede producerer vi stresshormoner, og vores fordøjelse sættes på pause og næringsstoffer sendes ud i blodbanen, så blodsukkeret stiger. Vi skal være parate til at handle på den fare, vores biologiske system oversætter stress til, og derfor pumpes der mere blod ud end normalt, blodkarrene trækker sig sammen og konsekvensen er dermed at blodtrykket forhøjes. Dette sker uanset hvilken form for stress, der er tale om. Kroppen, som er designet til ur-mennesket, kender ikke forskel. Det siger sig selv, at hvis vi har det sådan tit, bliver det til et problem for vores sundhed.

Stress skal med andre ord tages alvorligt, og det er vigtigt at finde ud af hvad der trigger din stress, så du kan arbejde med den. Derudover kan du arbejde med yoga, mindfullness, åndedrætsøvelser og meditation som noget der kan give ro på systemet. Rent ernæringsmæssigt kommer du lynhurtigt i underskud af næringsstoffer når du har stress, dels fordi kroppen forbruger flere af dem og dels fordi fordøjelsen sættes på pause. Det kan være svært at have overskud til at gøre noget ved denne del, når man er stressramt, så et godt råd er at søge støtte hos venner og familie, som kan hjælpe dig med at få noget god og nærende mad, så du bedre kan stå imod, og som også kan støtte dig ifbm. selve stress triggeren.

Er dit blodsukker stabilt?

Når vi spiser nedbrydes maden til glukose, aminosyrer og frie fedtsyrer. Glukosen kommer fra nedbrydning af kulhydrater og er det, vi kalder blodsukker. Når maden nedbrydes i tarmen, optages glukosen via tarmens slimhinde og kommer derved ind i vores blodbane. Herfra transporteres det rundt i blodet til alle cellerne, som det skal ind i for at blive omdannet til energi.

Glukosen kommer helt konkret ind i cellerne ved hjælp af hormonet insulin, som du måske kender til. Når vi spiser stiger blodsukkeret, og det sætter gang i frigivelse af insulin fra bugspytkirtlen. Insulinen sendes ud i blodet og har sin helt egen plads i cellemembranerne, hvor de sætter sig, og derved åbnes cellen, så glukosen kan komme ind.

Hvis din bugspytkirtel ikke kan følge med behovet, og der derfor ikke laves insulin nok, eller cellerne ikke reagerer som de skal på insulinen, og dermed ikke kan åbne for at glukosen kan komme ind, opstår der problemer. Det kaldes for insulin-resistens. Over tid kan der ske det, at forskellige proteinstoffer i vores væv vil blive “karameliseret” af det overskydende sukker, og når det sker bliver de klistrede, og kan ikke fungere som de skal. Det kaldes for AGE – advanced glycation end products – og det er inflammatorisk. Desuden mangler dine celler jo den næring, der skal omdannes til energi, og du vil opleve at blive træt og din krop kan ikke køre på optimalt blus, når den mangler energi.

Et ustabilt blodsukker giver træthed og måske kender du de her energi-dyk, der kan komme ud på eftermiddagen. Desuden bidrager ustabilt blodsukker til overvægt.

Blodsukkerstabiliserende mad indeholder ingen sukker og et lavt niveau af stivelse, som hurtigt omdannes til glukose i kroppen. Det kan være en fordel at skrue lidt op for de gode fedtsyrer fra nødder, mandler, kerner, frø, oliven og avocado til dine måltider og at bruge dem som mellemmåltider. De vil bidrage til en stabilisering af dit blodsukker.

Din sundhed er afhængig af en god tarmflora

Hvis du har problemer med fordøjelsen, så oplever du f.eks. oppustethed, luft i maven, diarre, forstoppelse, mavesmerter eller lign. Det er der utroligt mange mennesker i Danmark, der døjer med, og det medfører ofte en stærkt forringet livskvalitet. Det kan skyldes mange forskellige ting, og det er noget af det, der bliver kortlagt, når du opsøger en ernæringsterapeut, så der kan sættes ind med de rigtige tiltag.

Det kan være, at du har for lidt mavesyre, manglende fordøjelsesenzymer og galde, overvækst af bakterier i tyndtarmen eller en hullet tarmslimhinde.

Tarmfloraen spiller en utrolig vigtig rolle i din samlede sundhed og selvfølgelig også i fordøjelsen. I de senere år har man set i utallige studier, hvordan vores sam-eksistens med de ca. 2 kg. bakterier, vi har i tyktarmen, påvirker alle funktioner i kroppen. Bakterierne hjælper os med at styrke immunforsvaret og tarmslimhinden, og de laver en række vitaminer, hormoner og andre signalstoffer, som vi ikke kan klare os uden. Hvis det ikke fungerer som det skal kan vi få symptomer som smerter, hovedpine, hudproblemer, allergier, hormonelle ubalancer og meget mere.

Faktisk er der også studier, der viser, hvordan de øver direkte indflydelse på blodtrykket på flere måder, bl.a. ved at lave signalstoffer til nyrerne. Det er ret vildt synes jeg, at de her små eksistenser, der ikke som sådan er en del af os, er fuldstændig uundværlige, og det giver os også et godt prej om, at vi skal sørge for, at de bakterier vi har, har et flertal af “de gode” bakterier. Ca. 70% af vores immunforsvar sidder langs tarmen, så hvis der er problemer med fordøjelsen, og den mad du spiser ikke bliver nedbrudt ordentligt, eller der kommer bakterier eller andet uønsket ind over en ødelagt tarmslimhinde, så sætter immunsystemet i gang, og der opstår inlammatoriske tilstande.

Budskabet er, at du skal fodre dine tarmbakterier med det, de elsker – nemlig fibre. Fibre fra frugt, grønt og fuldkorn. De bruger fibrene til at danne kortkædede fedtsyrer, som er brændstoffet, de bruger til at hjælpe os med at være sunde og raske. Sørg derfor for, at halvdelen af din tallerken består af grøntsager, så dine små hjælpere også får god mad.

Giftige stoffer og forhøjet blodtryk

I undersøgelser har man set stærk sammenhæng mellem f.eks. kviksølv og forhøjet blodtryk. Cadmium er også undersøgt, og her ser man også at det har negativ effekt på blodtrykket – og hjertekasygdomme generelt, fordi det giver såkaldt oxidativt stress i cellerne og det ødelægger gavnlige stoffer og laver ubalancer i mange funktioner. Forhøjet blodtryk er også associeret med eksponering for selv lave niveauer af bly.

Rygning er også et skadeligt stof – det skaber på samme måede oxidativt stress og det skader dine blodkar, så de ikke kan udføre deres arbejde med bl.a. blodtryksregulering. Kommer der skader på blodkarrene er der åbent for dannelse af åreforkalkning, og det giver også forhøjet blodtryk og øget risiko for blodpropper.

Luftforurening, cigaretrøg, kemikalier i hud- og hårplejeprodukter samt kosmetik, tilsætningsstoffer og farvestoffer i mad, pesticider m.fl. er det rene gift for vores sundhed. Måske har du hørt ordet “cocktail-effekt” – som betyder den effekt, det har på os når flere kemikalier optræder sammen. Den er svær at kortlægge – men det er anerkendt, at påvirkning fra så mange forskellige sider, har en negativ effekt på vores helbred. Hvornår dråben får bægeret til at flyde over er individuelt, og signalerne vil være diffuse. Kroppen reagerer på de fremmede giftstoffer ved at skabe inflammation. Der dannes frie radikaler, som er løsrevne elektroner, der er meget reaktive og skaber ravage på deres vej. De skal passiviseres med antioxidanter, som f.eks. findes i grøntsager og frugt.

Vores afgiftningskapacitet i lever og nyrer overbelastes og kan måske ikke følge med, og inflammationen forstærkes. Det er med andre ord en rigtig god ide at rydde ud i skabene for stoffer, som er fyldt med alverdens farlige stoffer og udskifte dem med nogle mere harmløse varianter. Når det kommer til maden, så er økologiske råvarer det bedste alternativ. Vi udsættes hele tiden for mange skadelige stoffer, og de har negativ indflydelse på mange funktioner i kroppen, herunder kan det være medvirkende årsag til, at du får forhøjet blodtryk.

Kort opsummering:

Hvis du ryger, så stop
Fjern alt det du har af giftige produkter i din husholdning. Tjek alle dine rengøringsprodukter og plejeprodukter og når du køber nye, så vælg dem der er fri for skadelige stoffer
Køb økologiske fødevarer så vidt det er muligt
Hvis du har sølv-fyldninger (amalgam) i tænderne, overvej at få dem skiftet til noget der ikke er giftigt. Sørg for at få det gjort hos en tandlæge, der ved hvordan det skal gøres uden at der opstår yderligere forgiftning

Overvægt og forhøjet blodtryk

Flere studier viser en overproportional forekomst af forhøjet blodtryk blandt overvægtige. Hvis du vejer for meget, og især hvis du har fedtet siddende på maven, så er der god grund til at arbejde med et vægttab som et led i dine bestræbelser på et normalt blodtryk.

Der er flere årsager til at overvægt bliver medvirkende til forhøjet blodtryk, men helt kort er et overvejende problem, at vores fedtvæv frigør frie fedtsyrer til vores kredsløb, og det skaber inflammation. Når der er inflammation i kroppen dannes der en lang række stoffer, der er skadelige for kroppens mange funktioner. Signaler misforståes eller sendes måske slet ikke – eller måske sendes de for meget. Det skaber ubalancer i kroppens funktioner, herunder i reguleringen af dit blodtryk.

De inflammatoriske stoffer kan også skade dine blodkar, og det er netop i blodkarrene, at der sker en lang række funktioner, der er afgørende for et sundt blodtryk. Hvis dine blodkar bliver mindre funktionsdygtige kan det være, at der ikke kan laves nitrogenoxid nok, og det er det stof, der medvirker til at dine blodkar kan udvides og give efter for det tryk blodet laver på dine blodårer. Det kan også være at nitrogenoxiden, pga. inflammationen, danner andre forbindelser og i stedet bliver til et decideret skadeligt produkt.

Det kan være svært at tabe sig, og for mange skal der en kostomlægning til. Det er en god ide at undersøge, om der er noget du spiser, som du ikke tåler, for det kan påvirke din indsats. Derudover er det vigtigt at gøre sig gode venner med sin tarmflora og sikre et stabilt blodsukker. Et godt sted at starte er at spise efter denne tallerkenfordeling.

Kostens fiber har indflydelse på blodtrykket

Når du spiser fibre, fodrer du din tarmflora. Fibre er nemligt deres foretrukne føde. Tarmfloraen – eller mikrobiotaen, som den også kaldes – fermenterer de fibre, som vi ikke selv kan fordøje. Når det sker, dannes såkaldte kortkædede fedtsyrer, og det er tarmfloraens brændstof, som den har brug for, for at kunne hjælpe med at passe på din krop. Disse kortkædede fedtsyrer, som forkortes SCFA (short chain fatty acids) er utroligt gavnlige for mange forskellige funktioner i kroppen, og de er altså også et signalstof, der har indflydelse på vores blodtryksregulering.

Der er en tæt sammenhæng mellem blodtrykket og kortkædede fedtsyrer (SCFA). Ved lave niveauer af SCFA konstateres forhøjet blodtryk, og når man øger mængden, reduceres blodtrykket. Det skyldes, at SCFA signalerer gennem specifikke receptorer – man kunne kalde det for dedikerede talerør – både i nyrerne og i det autonome nervesystem. Begge steder er medvirkende i regulering af vores blodtryk.

De kortkædede fedtsyrer, som vores tarmflora laver til os, er som nævnt afhængige af kostfibre. Det er dokumenteret i flere studier, at forhøjet blodtryk kan forebygges eller forbedres ved netop at arbejde med din tarmflora. Når du fodrer dine tarmbakterier med gode fibre, så takker de dig ved at styrke dit immunforsvar og dine slimhinder. Når tarmens slimhinder er stærke, kan der ikke trænge skadelige stoffer ind imellem cellerne og ind i din blodbane, og dermed er der mindre risiko for at almindelige kropsfunktioner forstyrres. Det kan altså svare sig at arbejde med at skabe en sund og stærk tarmflora.

Konklusionen her er, at et af de vigtige skridt, du kan tage for at hjælpe dig selv til et normalt blodtryk er at sørge for, at der er masser af gode grøntsager på din tallerken, så du får øget dit indtag af fiber.

Når blodårerne er stive

Hvis dine blodårer bliver for stive, kan de ikke give sig. Når blodet pumpes ud fra hjertet og rundt i kroppen skal blodårerne helst kunne give sig, så der er mere plads, når der er behov for det. Hvis de ikke kan det, øver de modstand, og trykket i årerne blive højere, dvs. blodtrykket stiger. Når blodtrykket er højt slider det på indervæggen af blodkarrene. Det kan give skader, og skader lige præcis her er startskuddet til åreforkalkning. Åreforkalkning fører til at blodkarrene forsnævres, dvs. der bliver mindre plads – og det giver yderligere problemer ift. blodtrykket, der nu ikke kun møder en usmidig blodkarsvæg, men også har mindre plads.

Hvorfor bliver blodårerne så stive? Det kan skyldes flere ting, og her får du et par grunde.

Hvis du tænker på din krop som en stor fabrik, hvor der hver dag produceres en hel masse varer, som skal sendes rettidigt afsted til kunder, der nogen gange kan være meget krævende, så er det ikke svært at forestille sig, at der kan opstå lidt rod i krogene, fyldte skraldespande, lidt forurening o.l. I kroppen kalder vi det for oxidationsprodukter. Over tid – dvs. med alderen – har vi produceret frygteligt mange varer i vores indre fabrik, så her er der altså også akkumuleret lidt mere af den slags snavs. Det i sig selv giver øget karstivhed.

Hvis du indtager meget sukker eller har problemer med dit blodsukker og dets regulering, kan der dannes det der hedder AGE (advanced glycation end products). De dannes når overskydende sukker i blodbanen “karameliserer” proteiner i kroppen, det kan f.eks. være enzymer. Det er ikke svært at forestille sig at et enzym, som ellers havde et vigtigt job at udføre, ikke fungerer optimalt når det er blevet klistret. Hvis vi har AGE kan det skade vores blodkars funktionsevne og dermed vores evne til at regulere blodtrykket optimalt.

Når der er inflammatoriske tilstande, forrykkes balancen mellem blodkarrenes elastin og kollagen hen mod en overvægt af kollagen, og det har indflydelse på blodkarrenes smidighed og struktur

Dine tarmbakterier har betydning for dit blodtryk

Studier har vist, at diversiteten af gavnlige bakterier i mikrobiotaen er ringere hos hjertekar-patienter og mennesker med forhøjet blodtryk, end hos raske, og at der sker forbedring af blodtrykket ved behandling af en ubalance i tarmen.

Tarmbakterier kan påvirke de centre i hjernen, der kontrollerer hjerte-kar-kredsløbet via det, der kaldes det enteriske nervesystem. Det enteriske nervesystem er en meget stor mængde nerveceller, der tager sig af mave-tarm-området, og som kan sende signaler til resten af kroppen udenom vores hjerne og almindelige nervesystem. Det kaldes derfor også for vores anden hjerne. Hvis tarmbakterierne er domineret af nogle uvenlige typer, så kan der sendes forkerte signaler til vores forskellige funktioner i kroppen, herunder altså også til de funktioner, der regulerer blodtrykket.

Derudover kan bakterier i tarmen og deres nedbrydningsprodukter trænge ind over tarmbarrieren til blodbanen, hvor de kan påvirke vores væv, herunder blodkar og deres funktion. Hvis der trænger andet end næringsstoffer ind gennem tarmens slimhinde, er det fordi der er problemer med tarmens gennemtrængelighed. Det er også det, man kalder hullet tarm eller leaky gut. Det kan opstå på mange måder, og der vil oftest være tale om, at der er en ubalance i tarmens bakteriesammensætning, der ikke er optimal for dit helbred. Der er altså forbindelse mellem tarm og forhøjet blodtryk, og en sund tarmflora samt stærk tarmslimhinde er dermed vigtig for dit blodtryk.

Hvis du har forhøjet blodtryk og ønsker at sænke det, så kan det altså betale sig at se din fordøjelse, og det du spiser, efter i sømmene.

Author: lone