Liv i balance

med maden som medicin

Jeg er taknemmelig for at jeg lærte ernæringsterapien at kende. Balance i krop og sind giver overskud til alt det, der er vigtigt.

ok – indrømmet – jeg er måske lidt nørdet. Jeg er dybt fascineret af den komplekse biokemi, der regulerer kroppens mange funktioner, og jeg synes det er vildt spændende at dykke ned i forskellige problemstillinger, og sætte mig ind i hvad man ved om emnerne i alverdens forskningsartikler. Men jeg er også optaget af den kompleksitet, der ligger i vores psyke og følelsesliv. Én ting er at forstå hvad man skal gøre, noget andet er at finde den strategi, der virker for den enkelte, for der kan være mange barrierer på vejen.  Det, der opstår i det krydsfelt mellem faglig viden og personligt forandringsarbejde – det er her jeg kan li’ at være, og her jeg kan skabe værdi for dig.

 

Fagligt har jeg følgende uddannelser bag mig:

  • Uddannelsesbevis som Callahan Tankefeltterapeut – giver pt. elevbehandlinger
  • dnalife certification, Nordic Laboratories
  • Ernæringsterapeut fra CET Center for Ernæring og Terapi
  • Jeg er medlem af DET, Danske Ernæringsterapeuter og er RAB registreret
  • 300 timers anatomi, fysiologi og sygdomslære v. læge Ole Købke
  • NLP master practitioner, NLP skolen, Roskilde
  • NLP practioner, NLP skolen, Roskilde

Privat er jeg gift med David, mor til 2 piger og bonusmor for endnu en. Jeg bor på Østerbro i København og kommer oprindeligt fra Kalundborg. Den ene ting, som alle, der kender mig vil sige om mig er, at jeg er besat af solnedgange – en smuk solnedgang giver mig en lykkefølelse og en ro, jeg kan leve højt på længe. Solopgange synes jeg er ligeså fantastiske, og jeg

ville være lige så besat af dem, hvis ikke de lå så tidligt om morgenen.

Jeg glæder mig til at tale med dig og til at hjælpe dig af med dine problemer, så du vil få mere energi og glæde.

 

JA TAK!

Jeg vil gerne have et kvarters  gratis og uforpligtende samtale hvor vi sammen finder ud af, om ernæringsterapi kan skabe positiv forandring for mig.