Har du forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk er et symptom på ubalance i kroppens funktioner, som du ofte kan rette op på gennem ændringer i kost og livsstil

Mange af os skænker ikke vores blodtryk en tanke, før vi pludselig får at vide af lægen, at det er for højt. For mange er forhøjet blodtryk lig med medicin, justering af medicin, bivirkninger og stor bekymring. Der er grund til bekymring, så man skal tage forhøjet blodtryk alvorligt. Hjerteforeningen skønner at knap 1 mio. mennesker i Danmark har forhøjet blodtryk, og det kan føre til en lang række hjerte-karsygdomme og for tidlig død.

Måske er du i tvivl om, om du har forhøjet blodtryk. Man har som oftest ingen symptomer, så der er kun én ting at gøre, og det er at måle det. Det kan du selv gøre, hvis du investerer i en blodtryksmåler, eller du kan gå til lægen og få det målt. Hvis du ved, at du har forhøjet blodtryk, har du sikkert forsøgt at finde ud af, hvad det kan skyldes, og hvad du kan gøre ud over at spise den medicin, du måske er blevet ordineret.

Det kan være svært, når du på egen hånd skal forsøge at finde relevant og brugbar viden, så det er sandsynligt, at du sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål og ikke rigtig ved, hvad du selv kan gøre – måske du ligefrem har konkluderet, at det der forhøjede blodtryk er noget du skal leve med resten af dit liv?

Men det behøver du måske ikke. Forhøjet blodtryk er en kompleks ting, og jeg forsøger ikke at gøre det til noget banalt, der er væk med et trylleslag bare du spiser lidt salat. Men for rigtig mange – og måske for dig – er der store gevinster i at lave lidt om på den måde, du lever på, både for blodtrykket og for din generelle trivsel og energi.

I mange tilfælde opstår forhøjet blodtryk som følge af en inflammatorisk tilstand i kroppen. Derfor er der en række ting, du skal arbejde med for at få immunsystemet i balance, så der kan komme ro på dit blodtryk. De ting, der er vigtigst når du ønsker at sænke dit blodtryk er:

Du kan læse mere ved at følge links til de forskellige emner, men inden du gør det vil jeg slå et slag for især fordøjelsen. Langt den største del af vores immunforsvarsceller sidder langs tarmens slimhinde. Hvis du spiser noget, du ikke tåler, eller som dit immunforsvar opfatter som fremmed, så reagerer de. Hvis du har problemer med at nedbryde maden, opstår der også problemer i forbindelse med optaget af næringsstofferne, og hvis du mangler en gavnlig tarmflora er du i risiko for at få inflammation, som kan lave mange problemer og også påvirke dit blodtryk.

Maden du spiser, og den måde din krop håndterer maden, er med andre ord utrolig vigtig at få set på.

 

JA TAK!

Jeg vil gerne have et kvarters  gratis og uforpligtende samtale hvor vi sammen finder ud af, om ernæringsterapi kan skabe positiv forandring for mig.