Tankefeltterapi

Hvad er det mon, tænker du måske? Her får du indblik i denne effektive teknik

Kender du det, at du bliver sur på dig selv over at være gået i slik-skabet med det resultat, at du bare spiser endnu mere, for nu kan det jo være lige meget?

Eller måske taler du ikke så pænt til dig selv, når du laver en fejl?

Er der ting, du ikke gør, fordi du er bange for at fejle?

Har du en sorg fra en tidligere oplevelse, som bliver ved med at følge med dig, i alt hvad du foretager dig, og som hæmmer dig i at gøre det, du gerne vil?

Er du bange for at køre over broer, for at være alene, for høje lyde eller lignende?

Jeg tror, at vi alle har en masse tanker eller følelser, der på en eller anden måde er uhensigtsmæssige for os. Nogle af dem er blevet en helt integreret del af os, og vi mærker ikke noget til dem, før vi lige pludselig står i en situation, hvor der er noget, vi skal eller vil, som vi ikke helt formår at få til at ske, fordi noget blokerer. Når vi så graver lidt ned i, hvad der foregår inde i os, så kan der dukke alt muligt op fra tidligere i livet. Måske er der specifikke episoder, vi kan huske, måske ikke, men uanset hvad, så har vi en følelse af noget, der ikke er helt hensigtsmæssigt, og som er hæmmende for, at vi kan komme videre.

Det kan også være meget konkret – at der har været en episode, der har sat sine spor. Det kan være chok, tab, ydmygelse, mobning eller lign., hvor vi nu har nogle triggere som udløses, hver gang vi tænker på den episode eller mindes om den. Måske er disse reaktioner heller ikke så hensigtsmæssige mere.

Uanset hvor meget vi fortæller os selv, at det er fortid, og at vi nu skal se fremad, så kan det være svært at få kroppen og psyken til helt at makke ret. Det er her, at tankefeltterapi kommer til sin ret.

Tankefeltterapi fjerner ubehaget

Hvis du kan nikke genkendende til dette, så er det muligvis fordi, du har nogle oplevelser, som du ikke har fået bearbejdet følelsesmæssigt. Det kan sætte sig i dit energisystem, og skabe knas i signalet mellem det vi oplever og vores nervesystem, så vi reagerer på en måde, der ikke er hensigtsmæssig.

Med tankefeltterapi arbejder vi med tapping på meridianpunkter (man kunne også kalde det akupunkturpunkter), og derved fjerner vi den forstyrrelse, som du oplever i dit energisystem. Du tapper selv under min guidning og punkterne, som der tappes på (tapping er lette bank med to fingre), er helt individuelle og dermed tilpasset 100% til dig og din problemstilling.

Metoden er nænsom og en meget hurtig og effektiv teknik.

JA TAK!

Jeg vil gerne have et kvarters  gratis og uforpligtende samtale hvor vi sammen finder ud af, om ernæringsterapi kan skabe positiv forandring for mig.