Spiser du noget du ikke tåler?

Fødevare-sensitivitet betyder, at der er ting, du spiser, som du ikke tåler så godt. Hvis du har nøddeallergi eller lign., så er du ikke i tvivl – du ser en akut reaktion, og så ved du, at det nok er en dårlig ide at spise det igen. Hvis du derimod har fødevare-sensitivet – eller intolerance kunne man også kalde det – så er det ikke sikkert, at du lige ved, hvad det er, der giver dig problemer såsom hududslæt, fordøjelsessymptomer, mavepine, “osteklokke-hovede”, koncentrationsbesvær o.l.

Det kan ofte ikke måles, så den eneste måde at finde ud af det på er ved at se på, hvad du spiser hyppigt, og så prøve dig frem via en elimination i en periode på 6 uger. Herefter kan du lave det, der hedder en provokation, dvs. du genindfører fødevaren i struktureret form, for at se hvordan din krop reagerer. Hvis du spiser noget, du ikke tåler, reagerer immunforsvaret og starter en inflammatorisk proces. Det er en smart mekanisme, for vi skal jo ikke risikere at spise noget, der er giftigt for os, men hvis du vedvarende (og ofte uforvarende) bliver ved med at spise noget, som immunforsvaret ikke synes om, så vil der opstå kronisk inflammation, som kan give mange meget forskellige symtomer som f.eks. ledsmerter, allergier, hudproblemer, forhøjet blodtryk, autoimmune sygdomme m.v.

Det kan være en fordel at få hjælp til at lave sådan en eliminations- og provokationsplan. Der er også andre muligheder for at arbejde med fødevaresensitivitet via f.eks. en rotationsdiæt, hvor mistænkte fødevarer spises med flere dages mellemrum, for at reducere indtaget og se om det giver en bedring af symptomerne.

DNA Health test

Hvis du får lavet en DNA Health test, får du indblik i hvilke gen-variationer, du har indenfor en lang række funktionsområder i kroppen. Gen-variationer kan medføre en forringet eller forbedret kapacitet på en lang række områder, og dermed får du indirekte input til hvordan du med din helt egen genetiske disponering har det bedst i længst tid.

Der er ingen gener i testen, der i sig selv er sygdomsdisponerende. Det vil sige, at du kan ikke lære om du f.eks. er disponeret for en bestemt type kræft. Der er kun gener med i testen, som du selv kan påvirke gennem kost og livsstil, og dermed bliver testen til en hjælp i din egen sundhedsprioritering.

DNA Health testen er med andre ord lavet som et værktøj, du kan bruge til at optimere din sundhed og forebygge sygdom, og med den i hånden har du et udgangspunkt for en personaliseret plan for hvilke funktioner og næringsstoffer, du især skal med fordel kan have fokus på.

De funktionsområder der analyseres gener indenfor er inflammation, afgiftning, oxidativt stress, lipid metabolisme, knoglesundhed, insulinfølsomhed, methylering og så sådan noget som, hvordan din krop er i stand til at arbejde med koffein, jern, fedtysrer, salt, alkohol, laktose, gluten og en række vitaminer.

Det får du i en DNA Health test:
  • Indblik i hvilke funktionsområder, du især skal have fokus på
  • Overblik over niveauet af påvirkning den enkelte gen-variant har på dit helbred
  • Anbefalinger til hvordan du optimerer din sundhed med udgangspunkt i dine gener
Dette kan du lære ud fra testen:

Du kan f.eks. få viden om:

  • hvordan din kapacitet til nedbrydning af koffein er påvirket af den gen-variant du har
  • hvorvidt du er disponeret for cøliaki, dvs. ikke at kunne tåle gluten
  • hvorvidt du er disponeret for laktoseintolerance
  • om du er disponeret for at have særligt svært ved at konvertere beta-caroten fra grøntsager til aktivt A-vitamin og derfor måske bør spise enten animalske A-vitaminholdige fødevarer eller tage et tilskud
  • om du er disponeret for at have særligt svært ved at optage D og B12 vitamin
  • om du er disponeret for salt-sensitivitet, hvilket kan have indflydelse på dit blodtryk
  • om du er disponeret for en nedsat afgiftningskapacitet og derfor bør øge indtaget af visse antioxidanter
  • om du er disponeret for større risiko for at få statin-bivirkninger – altså bivirkninger af kolesterolsænkende medicin
  • om du er disponeret for en dårligere omdannelse af L-arginin til nitrogenoxid. Nitrogenoxid er vigtigt for et velreguleret blodtryk
  • om du er disponeret for at få højere kolesteroltal eller for lavt HDL som er det der populært kaldes for det gode kolesterol
  • om du er disponeret for et højere inflammationsniveau
  • om du er disponeret for knogleskørhed
  • om du er disponeret for problemer med insulinfølsomheden
Sådan foregår det

Når du bestiller en DNA Health test får du tilsendt et testkit med instruktion i hvordan du gør. Det er en såkaldt blood spot test, så du skal lave et lille prik i din finger, så der kommer en bloddråbe ud. Det er den laboratoriet analyserer på. Laboratoriet er Nordic Laboratoris. Når dit testsvar kommer tilbage, gennemgår jeg det med dig, så du forstår hvad den indeholder, og hvad du herfra kan gøre for at optimere din sundhed.

Hvem er sådan en test god for?

Her får du et par input til hvem sådan en test er god for:

  • Hvis du er er motiveret af data – viden om dine gener vil motivere dig på den gode måde til, at du passer godt på dig selv
  • Hvis du synes du har gjort alt det rigtige men bliver ved med at have symptomer – måske er det fordi der er noget i din genetik, der spænder ben og med den viden kan du måske komme videre
  • Hvis der er sygdom af forskellig (ikke arvelig) karakter i familien, og har lyst til at gøre, hvad der skal til for, at du selv undgår at blive syg. Her får du input til en prioritering af din forebyggelse.
Er en DNA Health test noget for dig?

Testen koster DKK 1.995,- og konsultationen med gennemgang af resultatet koster DKK 900. Du kan bestille testen ved at sende en mail til mig på info@sanovita.dk

 

 

Vigtige næringsstoffer for dit blodtryk

Her får du en stribe næringsstoffer, som er vigtige for blodtryksreguleringen

Kalium

Kalium er vigtigt for et velbalanceret blodtryk og skal formodentlig indtages 4-5 gange højere dosis end natrium. Kalium får vi især fra tang, pastinak, jordskok, forskellige kålsorter, bladgrønt, champignon, gulerod m.fl.

Magnesium

Magnesium er et mineral, som er forbundet med øget risiko for mange sygdomme herunder forhøjet blodtryk. Enhver ændring i magnesium status fører til ændring i vores blodkarsspænding og dermed blodtrykket. Balancen mellem magnesium og calcium er vigtig, og sker der forskydninger her, kan det også spille ind på vores blodtryk. Du får magnesium hvis du spiser græskarkerner, mandler, nødder, tørrede bønner f.eks. mungbønner og hvide bønner, kikærter, havregryn m.m. Calcium får du ved at spise grønkål, persille, havregryn, nødder, spinat, tørrede bønner, kikærter, figner, sesamfrø og så selvfølgelig mejeriprodukter, hvis du tåler dem.

D-vitamin

D-vitamin og magnesium går hånd i hånd ift. optagelse og udskillelse. D-vitamin forbedrer magnesium-optagelsen, og magnesium er nødvendigt for, at vi kan aktivere D-vitamin til den form, vi får optimal gavn af. Studier har vist, at D-vitamin-mangel er signifikant mere udbredt blandt overvægtige og folk med dårligt helbred, såsom f.eks. forhøjet blodtryk, og flere studier har vist sammenhæng mellem D-vitamin status og en lang række hjertekar-relaterede sygdomme. Om sommeren får vi D-vitamin via solens lys på vores hud. Om vinteren kan det være svært at spise sig til tilstrækkeligt med D-vitamin og tilskud anbefales. Du finder D-vitamin i fede fisk.

Q10

Q10 er en antioxidant, som vi selv danner, og som spiller en vigtig rolle i bl.a. vores stofskifte hvor næringsstoffer omdannes til energi. Vi har den højeste koncentration i hjertet og nyrerne, og begge disse organer er vigtige i blodtryksreguleringen. 3 ud af 4 patienter med hjertesygdom har lave Q10 niveauer, så det er nærliggende at tro, at Q10 også kunne have en gavnlig effekt på forhøjet blodtryk. Hvis du tager kolesterolnedsættende medicin (statiner), skal du uanset hvad tage et Q10 tilskud, da medicinen blokerer for din egen evne til at lave Q10.

Næringsstoffer der bruges i nitrogenoxid-produktionen

Nitrogenoxid er et stof, der gør det muligt for vores blodkar at slappe af, så de kan udvide sig og give plads til blodet, når det pumpes ud fra hjertet. Produktionen sker i blodkarrenes celler og kræver en række næringsstoffer. Nitrogenoxid dannes ud fra aminosyren arginin, som du får ved at spise æg, frø, kerner, nødder, linser, bønner, kikærter, fisk og kød. Derudover er der brug for zink, jern, b2, b3, b6, folat, b12, c-vitamin og cystein.

Du kan også lave nitrogenoxid ved at spise nitratholdige fødevarer. Det finder du i rødbeder, spinat, rucola, selleri, broccoli m.fl. Når du spiser dig disse nitratholdige fødevarer omdannes nitraten i flere trin og ved hjælp af mundens bakterieflora til nitrogenoxid. Det er derfor også vigtigt at have en god mundhygiejne med en rig bakterieflora.

Cystein får du f.eks. gennem svovlholdige grøntsager og det er f.eks. kål- og løgfamilien

 

Lyder det svært? Så får du her 3 tips:

  1. Sørg for at halvdelen af din tallerken består af grøntsager i alle regnbuens farver
  2. Spis proteiner af god kvalitet – gerne fra bønner, linser og kikærter
  3. Husk at få de gode essentielle fedtsyrer fra nødder, kerner, frø, fede fisk, avocado og oliven

Har du forhøjet blodtryk?

Mange af os skænker ikke vores blodtryk en tanke, før vi pludselig får at vide af lægen, at det er for højt. For mange er forhøjet blodtryk lig med medicin, justering af medicin, bivirkninger og stor bekymring. Der er grund til bekymring, så man skal tage forhøjet blodtryk alvorligt. Hjerteforeningen skønner at knap 1 mio. mennesker i Danmark har forhøjet blodtryk, og det kan føre til en lang række hjerte-karsygdomme og for tidlig død.

Måske er du i tvivl om, om du har forhøjet blodtryk. Man har som oftest ingen symptomer, så der er kun én ting at gøre, og det er at måle det. Det kan du selv gøre, hvis du investerer i en blodtryksmåler, eller du kan gå til lægen og få det målt. Hvis du ved, at du har forhøjet blodtryk, har du sikkert forsøgt at finde ud af, hvad det kan skyldes, og hvad du kan gøre ud over at spise den medicin, du måske er blevet ordineret.

Det kan være svært, når du på egen hånd skal forsøge at finde relevant og brugbar viden, så det er sandsynligt, at du sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål og ikke rigtig ved, hvad du selv kan gøre – måske du ligefrem har konkluderet, at det der forhøjede blodtryk er noget du skal leve med resten af dit liv?

Men det behøver du måske ikke. Forhøjet blodtryk er en kompleks ting, og jeg forsøger ikke at gøre det til noget banalt, der er væk med et trylleslag bare du spiser lidt salat. Men for rigtig mange – og måske for dig – er der store gevinster i at lave lidt om på den måde, du lever på, både for blodtrykket og for din generelle trivsel og energi.

I mange tilfælde opstår forhøjet blodtryk som følge af en inflammatorisk tilstand i kroppen. Derfor er der en række ting, du skal arbejde med for at få immunsystemet i balance, så der kan komme ro på dit blodtryk. De ting, der er vigtigst når du ønsker at sænke dit blodtryk er:

Du kan læse mere ved at følge links til de forskellige emner, men inden du gør det vil jeg slå et slag for især fordøjelsen. Langt den største del af vores immunforsvarsceller sidder langs tarmens slimhinde. Hvis du spiser noget, du ikke tåler, eller som dit immunforsvar opfatter som fremmed, så reagerer de. Hvis du har problemer med at nedbryde maden, opstår der også problemer i forbindelse med optaget af næringsstofferne, og hvis du mangler en gavnlig tarmflora er du i risiko for at få inflammation, som kan lave mange problemer og også påvirke dit blodtryk.

Maden du spiser, og den måde din krop håndterer maden, er med andre ord utrolig vigtig at få set på.

 

Lakrids påvirker dit blodtryk

Lakrids har egentlig gode egenskaber på grund af det indhold af polyfenoler og flavonoider, som bl.a. er kendt for at kunne bidrage til sænkning af blodsukkeret.

Lakrids er dog også kendt for at være dårligt for blodtrykket, og det er det fordi det skaber øget karsammentrækning, og når blodårerne dermed er mindre, er der ikke så meget plads til blodet, og trykket stiger. Samtidig kan lakrids også give nedsat nitrogenoxid produktion, og nitrogenoxid er netop det stof, der skal bruges for at blodårerne kan udvide sig og skabe mere plads.

Derudover påvirkes nyrernes blodtryksregulerende funktion også i og med at der sker en større salt- og væskeophobning og en øget kaliumudskillelse, og det får også blodtrykket til at stige.

Jo mere lakrids, des større blodtryksstigning, og det virker hurtigt. Til gengæld kan det tage op til 6 måneder at normalisere blodtrykket efter, at man stopper med at spise lakrids. Man har konstateret, at dagligt indtag af 50 gr. lakrids er tilstrækkeligt til at skabe en signifikant forøgelse af blodtrykket i løbet af 2 uger.

 

Salt og forhøjet blodtryk

Det er i mange studier vist, at saltindtaget er direkte relateret til blodtrykket, og jo mere der indtages jo værre.

Øget saltindtag binder væske og øger dermed volumen i årerne, så trykket stiger. Det er også sandsynligt, at for meget salt skaber inflammation i cellerne i blodårerne og at det giver karstivhed, som også medfører et øget blodtryk.

Hvordan vi tåler salt, er meget forskelligt, og man taler om at man kan være decideret salt-sensitivitet i forhold til blodtrykket. Hvordan man genetisk er disponeret for salt-sensitivitet kan måles i en DNA test. Læs mere her om hvad sådan en DNA test kan give dig af information om dit helbred.

Det gennemsnitlige saltindtag på verdensplan ligger på 9-12 gr. om dagen, og WHO anbefaler, at det reduceres til 5 gr. pr dag.

Hvis du spiser mad, du selv laver, behøver du ikke at være så nervøs for om du får for meget salt. Dér hvor du kan reducere salt-indtaget er ved at finde andre alternativer til f.eks. færdiglavet og forarbejdet pålæg, du lægger på dit rugbrød til frokost. Hvis du køber færdiglavede retter, og selvfølgelig fast food, så er der også her et højt saltindhold.

Hvis du har forhøjet blodtryk er det under alle omstændigheder godt at spare lidt på saltet, så prøv om du kan bruge nogle spændende krydderier i din mad, så du ikke behøver så meget salt. Krydderierne har udover den dejlige smag også antiinflammatoriske egenskaber, og det er rigtig godt for dig, hvis du har forhøjet blodtryk, da der ofte ligger en inflammatorisk ubalance bag.

Sukker og sødestoffer og forhøjet blodtryk

Indtag af sødede drikkevarer er forbundet med forhøjet blodtryk og jo mere du drikker af det, jo værre. Det gælder også drikkevarer med kunstige sødestoffer. I forsøg har man konstateret en forhøjet risiko hos dem, der indtog mest på 12-14% ift. dem der indtog mindst, og for hver ”servering” steg risikoen med 8-9%.

Sukker i drikkevarer er ofte fruktose, og det bidrager til dannelse af urinsyre i leveren. Der er set studier, hvor sødede drikkevarer associeres med forhøjede urinsyre-niveauer, og forhøjede urinsyre-niveauer har en sammenhæng med forhøjet blodtryk via inflammation, forøget aktivering af nyrernes blodtryksregulering samt en reduktion af nitrogenoxid, som er det stof, der gør det muligt for blodårerne at udvide sig. Det menes derfor at en hæming af urinsyreproduktionen vil virke blodtrykssænkende. Udover fruktose/urinsyreproblematikken påvirker sukker også dit blodsukker og derigennem kan det påvirke dit inflammationsniveau og årernes funktion, så det er en god ide at finde andet at slukke tørsten med hvis du har forhøjet blodtryk.

Det er ikke kun de søde drikkevarer, der kan give dig forhøjet urinsyre. Urinsyre kommer også fra nedbrydning af puriner, og hvis dine nyrer ikke kan udskille dem godt nok, kan de give problemer med forhøjet blodtryk og urinsyregigt. De puriner du får via kosten, udover via fruktosen, får du fortrinsvist fra kød og visse typer af fisk og kun i meget begrænset omfang fra planteriget.

Drik vand – gerne et par liter om dagen – og hvis du synes det bliver for kedeligt, så kan du putte citron, mynte, bær, agurk eller lignende i for at give den lidt smag.

 

Frie radikaler og forhøjet blodtryk

Frie radikaler er elektroner, der har revet sig løs fra dets molekyle, og dermed opstår der en biokemisk ustabilitet. De frie radialer skal derfor helst finde et sted at binde sig igen, for at der genskabes stabilitet. Der hvor de frie radikaler binder sig er til antioxidanterne.

Så længe der er for mange frie radikaler i omløb, er der risiko for, at der opstår oxidativt stress og inflammation. Frie radikaler er ikke en unormal ting – det er en del af vores helt grundlæggende kemi i kroppen og opstår i den helt almindelige omsætning af næringsstoffer til energi. Frie radikaler bliver først til et problem, hvis der er ubalance mellem mængden af frie radikaler og antioxidantniveauet i kroppen.

Frie radikaler i overtal kan lave masser af ravage – herunder kan de være medvirkende til at du får forhøjet blodtryk. Nitrogenoxid er en gas, som er vigtig for regulering af vores blodtryk. Den sørger for at vores blodkar kan udvide sig, så der er plads nok til det blod, der skal flyde i årerne. Nitrogenoxid er i sig selv en fri radikal, og det kan lyde paradoksalt, at den så kan være så vigtig for vores blodtryk. Det skyldes, at den har signalfunktioner, som er vigtige for, at vores celler fungerer, som de skal. Måske det giver mening, at der nemt kan optså inflammation i vores blodkar, hvis vi ikke får spist nok frugt og grønt, som forsyner os med gode antioxidanter.

Problemet opstår, som nævnt, når der er ubalance mellem mængden af frie radikaler og antioxidantniveauet. Derfor skal du passivisere den negative effekt af de frie radikaler ved at indtage tilstrækkeligt med antioxidanter i kroppen, for det er dem, som de frie radikaler skal parre sig med. Antioxidanter får du især ved at spise masser af frugt og grønt. Nogle vigtige antioxidanter er vitamin C, vitamin E, selen og plantestoffer som f.eks. kartenoider, flavonoider, polyfenoler m.fl. Dem får du ved at sørge for at halvdelen af dit måltid er frug og grønt, og i alle regnbuens farver – for så hjælper du din krop med at få stabiliseret de frie radikaler, så der ikke opstår ubalancer i dine mange funktioner i kroppen.

 

Forhøjet blodtryk og inflammation

Hvis du har inflammation i kroppen, er der mange funktioner i kroppen, der kan blive påvirket.

Inflammation er når vores immunsystem er på overarbejde. Immunsystemet reagerer når det møder noget, som det opfatter som fremmed og starter en lang kæde af handlinger i kroppen. Inflammation er ikke skidt i sig selv – det er nødvendigt for at vi kan bekæmpe bakterier og virus, hele sår og lign. I sådanne situationer aktiveres immunforsvaret, og når truslen er udryddet drosler det ned igen. Det bliver først til et problem, hvis der er forhold i kroppen, der gør, at immunsystemet ikke får ro, fordi der er for meget, der hele tiden skal bearbejdes. Når der er inflammation, er der mange af de normale processer i kroppen, der afspores, stoffer, der ikke omdannes, som de skal, eller der dannes stoffer, der er direkte skadelige. Inflammation ligger derfor ofte bag mange af de livsstilssygdomme, som vi kender, herunder forhøjet blodtryk.

Hvis du har inflammation kan det påvirke dine blodkar, så de mister deres funktionsdygtighed, og det kan f.eks. føre til, at der ikke dannes tilstrækkeligt med nitrogenoxid, som er det stof, der gør det muligt for dine blodkar at udvide sig. Inflammation kan også påvirke nyrernes funktion, så det fører til øget optagelse af vand og salt, og det kan også give forhøjet blodtryk. Desuden påvirker inflammation dit nervesystem, som også medvirker til regulering af dit blodtryk. Inflammation i kroppen, som bliver ved med at rumstere, er derfor noget, vi skal være opmærksomme på og arbejde med at balancere.

Her kan du læse mere om områder, der spiller ind på inflammation:

  1. Din fordøjelse og din tarmflora
  2. Dårlig blodsukker-regulering
  3. Fødevare-sensitivitet – spiser du noget du ikke tåler?
  4. Giftige stoffer
  5. Er du stresset? Er din krop stresset?

 

 

 

 

Stress – årsag til ubalancer

Stress kan se ud på mange måder. Det kan være støj, arbejdspres, manglende tid til det, du ønsker at have tid til, bristede drømme, konflikter med nære relationer, ensomhed, indestængt vrede, mad du spiser, som din krop ikke tåler eller andre giftstoffer i dine omgivelser

Overordnet kan man inddele det i tre kategorier:

Fysisk stress:

Når vi har alt for meget at skulle overkomme, og vi ikke længere kan følge med. Kroppen siger fra, din appetit ændrer sig, måske får du dårligere hukommelse, højere puls og andre signaler om, at du skal skrue ned for tempoet.

Indre stress:

Hvis du udsættes for noget, du ikke tåler – det kan være noget, du spiser, som dit immunsystem reagerer på, eller noget i din omverden som f.eks. skimmel, røg, parfume eller lign., så reagerer din krop på samme måde som ved fysisk stress

Emotionel stress:

Emotionel støtte i livet og god social integration reducerer risikoen for at få forhøjet blodtryk. Det vil med andre ord sige, at glæde og samvær med andre mennesker er gavnligt for dit blodtryk.

 

Når vi er stressede producerer vi stresshormoner, og vores fordøjelse sættes på pause og næringsstoffer sendes ud i blodbanen, så blodsukkeret stiger. Vi skal være parate til at handle på den fare, vores biologiske system oversætter stress til, og derfor pumpes der mere blod ud end normalt, blodkarrene trækker sig sammen og konsekvensen er dermed at blodtrykket forhøjes. Dette sker uanset hvilken form for stress, der er tale om. Kroppen, som er designet til ur-mennesket, kender ikke forskel. Det siger sig selv, at hvis vi har det sådan tit, bliver det til et problem for vores sundhed.

Stress skal med andre ord tages alvorligt, og det er vigtigt at finde ud af hvad der trigger din stress, så du kan arbejde med den. Derudover kan du arbejde med yoga, mindfullness, åndedrætsøvelser og meditation som noget der kan give ro på systemet. Rent ernæringsmæssigt kommer du lynhurtigt i underskud af næringsstoffer når du har stress, dels fordi kroppen forbruger flere af dem og dels fordi fordøjelsen sættes på pause. Det kan være svært at have overskud til at gøre noget ved denne del, når man er stressramt, så et godt råd er at søge støtte hos venner og familie, som kan hjælpe dig med at få noget god og nærende mad, så du bedre kan stå imod, og som også kan støtte dig ifbm. selve stress triggeren. 

JA TAK!

Jeg vil gerne have et kvarters  gratis og uforpligtende samtale hvor vi sammen finder ud af, om ernæringsterapi kan skabe positiv forandring for mig.