Tarmanalyse

I en tarmanalyse laves en afføringsprøve, som sendes til laboratoriet. Her undersøges for en lang række bakterier, svampe og parasitter. Derudover undersøges også en lang række andre markører, der fortæller om din tarms og fordøjelses tilstand. Med sådan en test er det muligt at gå mere målrettet til værks i arbejdet med din sundhed.

Testen er et nyttigt værktøj, hvis du døjer med symptomer fra fordøjelsen som luft i maven, oppustethed, ondt i maven, diarre eller forstoppelse, da det er tegn på en ubalanceret tarmflora. Måske har du prøvet alt muligt uden at finde din vej ud af problemerne, og så kan det være godt med et kig ind i hvem der bebor din tarm, og om de er venner eller fjender.

Hvis vi har problemer med fordøjelsen og tarmfloraen, kan der opstå hullet tarm (leaky gut) og derved kan skadelige stoffer i tarmen komme ind i kroppen. Det kan skabe mange problemer og give inflammation, med en lang række symptomer som f.eks. allergier, fødevareintolerancer, eksem eller andre hudproblemer, træthed, koncentrationsproblemer, hovedpine eller bare at man hele tiden skranter og ikke rigtig kan komme til hægterne.

Der findes flere forskellige tests og priserne ligger mellem kr. 2.999,- og 3.795,- + konsultation.

Book en afklaringssamtale eller kontakt mig på telefon eller e-mail, hvis du ønsker at bestille en test.

Spis kål til

Spiser du kål?

Kålfamilien incl. broccoli og blomkål er supersundt, og samtidig er det grøntsager, der ikke koster ret mange penge og altid er tilgængelige i supermarkederne. Når du har læst med her, er der faktisk ingen undskyldninger for ikke at fylde indkøbskurven op med grønkål, spidskål, broccoli eller hvad, der nu lige er på hylderne, næste gang du er ude at købe ind.

Her får du 5 super-egenskaber ved kål:

  • Kål er fuld af vitaminer – du får især C, E, K, folat og carotener, som er forstadier til A-vitamin
  • Kål er fuld af mineraler – du får især kalk, kalium, svovl, phosfor, jern og magnesium. Især grønkål er kendt for et højt mineralindhold
  • Kål har et højt fiberindhold. Fibre er næring til vores tarmflora, så når vi spiser masser af kål, kvitterer tarmbakterierne med støtte til bl.a. vores immunforsvar
  • Kål indeholder mange plantestoffer, som er vigtige i forbindelse med bl.a. inflammation og afgiftning
  • Kål har gavnlige effekter mod en lang række sygdomme, herunder kræft, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes

Noget af det, der gør kål særligt interessant, er såkaldte glukosinolater. Glukosinolater er plantestoffer, der omdannes til isothiocyanater, når vi tygger eller skærer kålen, og især det stof, der hedder sulforaphan er der stor bevågenhed på. I forsøg har man studeret sulforaphan, og det viser sig at være gavnligt ift. kræft, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes m.fl. Det som man mener sulforaphan kan, er at øge antioxidantenzymer (superoxid-dismutase og katalase), som vi har brug for i leverens fase 2-afgiftning.

Den mest effektive kilde til sulforaphan er broccolispirer, idet de har op til 50 gange højere niveauer af glucosinolater end almindelig broccoli – men det betyder ikke, at broccoli ikke er leveringsdygtig. Du får mest sulforaphan ud af broccolien, hvis du spiser den rå og straks efter, at du har skåret den ud. Du kan også få sulforaphan ved tilberedt broccoli, så længe der er bid i den, men ikke i lige så høje niveauer. I det tilfælde har du brug for en god tarmflora til at hjælpe dig med at lave omdannelsen til sulforaphan.

Selv hvis der ikke fandtes noget, der hed sulforaphan er broccoli (og alle andre former for kål) fulde af gode næringsstoffer, så du skal endelig spise løs! Du skal spise kål hver dag, og spis alle de forskellige typer der findes. Det er vores breddegraders superfood.

Anthocyaniner

Anthocyaniner er betegnelsen for en lang række stoffer, der giver rød, lilla og blå farve til blomster, frugt og grøntsager. Udover at kunne bruges som naturligt farvestof, så har disse anthocyaniner gavnlige sundhedseffekter. Anthocyaninerne er potente antioxidanter, der i studier har vist at kunne forebygge eller reducere risiko for sygdomme som diabetes, kræft, hjerte-karsygdom, og dertil har de anti-mikrobiel og anti-inflammatorisk virkning.

Antioxidanter hjælper os med at holde frie radikaler i kroppen i skak. Frie radikaler er løsrevne elektroner, som hele tiden opstår i kroppen, som et helt almindeligt resultat af vores mange funktioner i kroppen. Hvis vores krop var en produktionsmaskine, kan man måske betragte de frie radikaler som et biprodukt, overskudsrester og snavs fra maskines arbejde, og her bruger vi så antioxidanterne som kost og fejebakke. Udover det der sker i vores helt almindelige produktion, kan der opstå en øget mængde af frie radikaler, hvis vi udsættes for giftige stoffer fra f.eks. forurening, pesticider, rygning o.l.

Hvis ikke der er tilstrækkeligt med antioxidanter til niveauet af frie radikaler, opstår der det der kaldes for oxidativt stress og inflammation, og det kan ændre den måde vores forskellige funktioner i kroppen fungerer, så vi bliver syge eller får forskellige former for symptomer.  Forsøg har f.eks. vist at anthocyaniner har effekt på områder som kolesteroltal og blodtryk.

Anthocyaninernes antioxidanteffekt er med andre ord vigtig for os. Der er lavet mange studier indenfor dette område på dyr og også nogen på mennesker. Det man ved om anthocyaniner ved man fra studier, hvor man har isoleret stoffet og dets mange undervarianter. Mange studier, hvor man ser på hvad mennesker spiser, og hvilken effekt det har, kan ikke sondre mellem hvilket virkningsstof, der gav den konkrete effekt, men blot konstatere om der ses en bedring eller ej, på det man ønsker at undersøge. Det er godt nok til mig – jeg spiser jo alligevel hele frugten eller grøntsagen, for så får jeg samtidig fibre, vitaminer og mineraler og andre plantestoffer, som er gavnlige for fordøjelsen og immunforsvaret, og som giver næring til de mange processer, der hele tiden skal sørge for at kroppen fungerer som den skal.

Du finder som nævnt anthocyaniner i røde, lilla og blå frugt og grøntsager, dvs. i alle de mange bær der er røde, blå og lilla, druer, røde æbler, røde salater, rødkål, rødløg, aubergine m.fl.

Måske tænker du, at jeg har glemt rødbeden? Det har jeg ikke, men det pigment, der farver rødbeden den smukke lilla farve, er overvejende betalain. Forskellen er (lidt groft sagt) den samme… betalain har også antioxidant kapacitet, og rødbeden er derudover rig på  bl.a. nitrat, som er gavnligt i regulering af blodtrykket.

Spiser du noget du ikke tåler?

Fødevare-sensitivitet betyder, at der er ting, du spiser, som du ikke tåler så godt. Hvis du har nøddeallergi eller lign., så er du ikke i tvivl – du ser en akut reaktion, og så ved du, at det nok er en dårlig ide at spise det igen. Hvis du derimod har fødevare-sensitivet – eller intolerance kunne man også kalde det – så er det ikke sikkert, at du lige ved, hvad det er, der giver dig problemer såsom hududslæt, fordøjelsessymptomer, mavepine, “osteklokke-hovede”, koncentrationsbesvær o.l.

Det kan ofte ikke måles, så den eneste måde at finde ud af det på er ved at se på, hvad du spiser hyppigt, og så prøve dig frem via en elimination i en periode på 6 uger. Herefter kan du lave det, der hedder en provokation, dvs. du genindfører fødevaren i struktureret form, for at se hvordan din krop reagerer. Hvis du spiser noget, du ikke tåler, reagerer immunforsvaret og starter en inflammatorisk proces. Det er en smart mekanisme, for vi skal jo ikke risikere at spise noget, der er giftigt for os, men hvis du vedvarende (og ofte uforvarende) bliver ved med at spise noget, som immunforsvaret ikke synes om, så vil der opstå kronisk inflammation, som kan give mange meget forskellige symtomer som f.eks. ledsmerter, allergier, hudproblemer, forhøjet blodtryk, autoimmune sygdomme m.v.

Det kan være en fordel at få hjælp til at lave sådan en eliminations- og provokationsplan. Der er også andre muligheder for at arbejde med fødevaresensitivitet via f.eks. en rotationsdiæt, hvor mistænkte fødevarer spises med flere dages mellemrum, for at reducere indtaget og se om det giver en bedring af symptomerne.

DNA Health test

Hvis du får lavet en DNA Health test, får du indblik i hvilke gen-variationer, du har indenfor en lang række funktionsområder i kroppen. Gen-variationer kan medføre en forringet eller forbedret kapacitet på en lang række områder, og dermed får du indirekte input til hvordan du med din helt egen genetiske disponering har det bedst i længst tid.

Der er ingen gener i testen, der i sig selv er sygdomsdisponerende. Det vil sige, at du kan ikke lære om du f.eks. er disponeret for en bestemt type kræft. Der er kun gener med i testen, som du selv kan påvirke gennem kost og livsstil, og dermed bliver testen til en hjælp i din egen sundhedsprioritering.

DNA Health testen er med andre ord lavet som et værktøj, du kan bruge til at optimere din sundhed og forebygge sygdom, og med den i hånden har du et udgangspunkt for en personaliseret plan for hvilke funktioner og næringsstoffer, du især med fordel kan have fokus på.

De funktionsområder, der analyseres gener indenfor, er inflammation, afgiftning, oxidativt stress, lipid metabolisme, knoglesundhed, insulinfølsomhed, methylering og så sådan noget som, hvordan din krop er i stand til at arbejde med koffein, jern, fedtsyrer, salt, alkohol, laktose, gluten og en række vitaminer.

Det får du i en DNA Health test:
  • Indblik i hvilke funktionsområder, du især skal have fokus på
  • Overblik over niveauet af påvirkning den enkelte gen-variant har på dit helbred
  • Anbefalinger til hvordan du optimerer din sundhed med udgangspunkt i dine gener
Dette kan du lære ud fra testen:

Du kan f.eks. få viden om:

  • hvordan din kapacitet til nedbrydning af koffein er påvirket af den gen-variant du har
  • hvorvidt du er disponeret for cøliaki, dvs. ikke at kunne tåle gluten
  • hvorvidt du er disponeret for laktoseintolerance
  • om du er disponeret for at have særligt svært ved at konvertere beta-caroten fra grøntsager til aktivt A-vitamin og derfor måske bør spise enten animalske A-vitaminholdige fødevarer eller tage et tilskud
  • om du er disponeret for at have særligt svært ved at optage D og B12 vitamin
  • om du er disponeret for salt-sensitivitet, hvilket kan have indflydelse på dit blodtryk
  • om du er disponeret for en nedsat afgiftningskapacitet og derfor bør øge indtaget af visse antioxidanter
  • om du er disponeret for større risiko for at få statin-bivirkninger – altså bivirkninger af kolesterolsænkende medicin
  • om du er disponeret for en dårligere omdannelse af L-arginin til nitrogenoxid. Nitrogenoxid er vigtigt for et velreguleret blodtryk
  • om du er disponeret for at få højere kolesteroltal eller for lavt HDL som er det der populært kaldes for det gode kolesterol
  • om du er disponeret for et højere inflammationsniveau
  • om du er disponeret for knogleskørhed
  • om du er disponeret for problemer med insulinfølsomheden
Sådan foregår det

Når du bestiller en DNA Health test får du tilsendt et testkit med instruktion i hvordan du gør. Det er en såkaldt blood spot test, så du skal lave et lille prik i din finger, så der kommer en bloddråbe ud. Det er den laboratoriet analyserer på. Laboratoriet er Nordic Laboratoris. Når dit testsvar kommer tilbage, gennemgår jeg det med dig, så du forstår hvad den indeholder, og hvad du herfra kan gøre for at optimere din sundhed.

Hvem er sådan en test god for?

Her får du et par input til hvem sådan en test er god for:

  • Hvis du er er motiveret af data – viden om dine gener vil motivere dig på den gode måde til, at du passer godt på dig selv
  • Hvis du synes du har gjort alt det rigtige men bliver ved med at have symptomer – måske er det fordi der er noget i din genetik, der spænder ben og med den viden kan du måske komme videre
  • Hvis der er sygdom af forskellig (ikke arvelig) karakter i familien, og har lyst til at gøre, hvad der skal til for, at du selv undgår at blive syg. Her får du input til en prioritering af din forebyggelse.
Er en DNA Health test noget for dig?

Testen koster DKK 1.995,- + konsultation. Du kan bestille testen ved at sende en mail til mig på info@sanovita.dk

Hvis du ønsker at tilføje en ekstra DNA test, der er mere specifik ift. et område, der er af særlig interesse for dig, kan du gøre det. Prisen bliver derved 2.695,- + konsultation, og skulle du ønske en tredje test koster det 2.995,- + konsultation.

Der er muligt at bestille følgende DNA tests:

  • DNA health
  • DNA Diet
  • DNA Sport
  • DNA Oestrogen
  • DNA Mind
  • DNA skin
  • DNA Smile
  • DNA Active
  • DNA Resiclience
  • Growbaby

 

Vigtige næringsstoffer for dit blodtryk

Her får du en stribe næringsstoffer, som er vigtige for blodtryksreguleringen

Kalium

Kalium er vigtigt for et velbalanceret blodtryk og skal formodentlig indtages 4-5 gange højere dosis end natrium. Kalium får vi især fra tang, pastinak, jordskok, forskellige kålsorter, bladgrønt, champignon, gulerod m.fl.

Magnesium

Magnesium er et mineral, som er forbundet med øget risiko for mange sygdomme herunder forhøjet blodtryk. Enhver ændring i magnesium status fører til ændring i vores blodkarsspænding og dermed blodtrykket. Balancen mellem magnesium og calcium er vigtig, og sker der forskydninger her, kan det også spille ind på vores blodtryk. Du får magnesium hvis du spiser græskarkerner, mandler, nødder, tørrede bønner f.eks. mungbønner og hvide bønner, kikærter, havregryn m.m. Calcium får du ved at spise grønkål, persille, havregryn, nødder, spinat, tørrede bønner, kikærter, figner, sesamfrø og så selvfølgelig mejeriprodukter, hvis du tåler dem.

D-vitamin

D-vitamin og magnesium går hånd i hånd ift. optagelse og udskillelse. D-vitamin forbedrer magnesium-optagelsen, og magnesium er nødvendigt for, at vi kan aktivere D-vitamin til den form, vi får optimal gavn af. Studier har vist, at D-vitamin-mangel er signifikant mere udbredt blandt overvægtige og folk med dårligt helbred, såsom f.eks. forhøjet blodtryk, og flere studier har vist sammenhæng mellem D-vitamin status og en lang række hjertekar-relaterede sygdomme. Om sommeren får vi D-vitamin via solens lys på vores hud. Om vinteren kan det være svært at spise sig til tilstrækkeligt med D-vitamin og tilskud anbefales. Du finder D-vitamin i fede fisk.

Q10

Q10 er en antioxidant, som vi selv danner, og som spiller en vigtig rolle i bl.a. vores stofskifte hvor næringsstoffer omdannes til energi. Vi har den højeste koncentration i hjertet og nyrerne, og begge disse organer er vigtige i blodtryksreguleringen. 3 ud af 4 patienter med hjertesygdom har lave Q10 niveauer, så det er nærliggende at tro, at Q10 også kunne have en gavnlig effekt på forhøjet blodtryk. Hvis du tager kolesterolnedsættende medicin (statiner), skal du uanset hvad tage et Q10 tilskud, da medicinen blokerer for din egen evne til at lave Q10.

Næringsstoffer der bruges i nitrogenoxid-produktionen

Nitrogenoxid er et stof, der gør det muligt for vores blodkar at slappe af, så de kan udvide sig og give plads til blodet, når det pumpes ud fra hjertet. Produktionen sker i blodkarrenes celler og kræver en række næringsstoffer. Nitrogenoxid dannes ud fra aminosyren arginin, som du får ved at spise æg, frø, kerner, nødder, linser, bønner, kikærter, fisk og kød. Derudover er der brug for zink, jern, b2, b3, b6, folat, b12, c-vitamin og cystein.

Du kan også lave nitrogenoxid ved at spise nitratholdige fødevarer. Det finder du i rødbeder, spinat, rucola, selleri, broccoli m.fl. Når du spiser dig disse nitratholdige fødevarer omdannes nitraten i flere trin og ved hjælp af mundens bakterieflora til nitrogenoxid. Det er derfor også vigtigt at have en god mundhygiejne med en rig bakterieflora.

Cystein får du f.eks. gennem svovlholdige grøntsager og det er f.eks. kål- og løgfamilien

 

Lyder det svært? Så får du her 3 tips:

  1. Sørg for at halvdelen af din tallerken består af grøntsager i alle regnbuens farver
  2. Spis proteiner af god kvalitet – gerne fra bønner, linser og kikærter
  3. Husk at få de gode essentielle fedtsyrer fra nødder, kerner, frø, fede fisk, avocado og oliven

Har du forhøjet blodtryk?

Mange af os skænker ikke vores blodtryk en tanke, før vi pludselig får at vide af lægen, at det er for højt. For mange er forhøjet blodtryk lig med medicin, justering af medicin, bivirkninger og stor bekymring. Der er grund til bekymring, så man skal tage forhøjet blodtryk alvorligt. Hjerteforeningen skønner at knap 1 mio. mennesker i Danmark har forhøjet blodtryk, og det kan føre til en lang række hjerte-karsygdomme og for tidlig død.

Måske er du i tvivl om, om du har forhøjet blodtryk. Man har som oftest ingen symptomer, så der er kun én ting at gøre, og det er at måle det. Det kan du selv gøre, hvis du investerer i en blodtryksmåler, eller du kan gå til lægen og få det målt. Hvis du ved, at du har forhøjet blodtryk, har du sikkert forsøgt at finde ud af, hvad det kan skyldes, og hvad du kan gøre ud over at spise den medicin, du måske er blevet ordineret.

Det kan være svært, når du på egen hånd skal forsøge at finde relevant og brugbar viden, så det er sandsynligt, at du sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål og ikke rigtig ved, hvad du selv kan gøre – måske du ligefrem har konkluderet, at det der forhøjede blodtryk er noget du skal leve med resten af dit liv?

Men det behøver du måske ikke. Forhøjet blodtryk er en kompleks ting, og jeg forsøger ikke at gøre det til noget banalt, der er væk med et trylleslag bare du spiser lidt salat. Men for rigtig mange – og måske for dig – er der store gevinster i at lave lidt om på den måde, du lever på, både for blodtrykket og for din generelle trivsel og energi.

I mange tilfælde opstår forhøjet blodtryk som følge af en inflammatorisk tilstand i kroppen. Derfor er der en række ting, du skal arbejde med for at få immunsystemet i balance, så der kan komme ro på dit blodtryk. De ting, der er vigtigst når du ønsker at sænke dit blodtryk er:

Du kan læse mere ved at følge links til de forskellige emner, men inden du gør det vil jeg slå et slag for især fordøjelsen. Langt den største del af vores immunforsvarsceller sidder langs tarmens slimhinde. Hvis du spiser noget, du ikke tåler, eller som dit immunforsvar opfatter som fremmed, så reagerer de. Hvis du har problemer med at nedbryde maden, opstår der også problemer i forbindelse med optaget af næringsstofferne, og hvis du mangler en gavnlig tarmflora er du i risiko for at få inflammation, som kan lave mange problemer og også påvirke dit blodtryk.

Maden du spiser, og den måde din krop håndterer maden, er med andre ord utrolig vigtig at få set på.

 

Lakrids påvirker dit blodtryk

Lakrids har egentlig gode egenskaber på grund af det indhold af polyfenoler og flavonoider, som bl.a. er kendt for at kunne bidrage til sænkning af blodsukkeret.

Lakrids er dog også kendt for at være dårligt for blodtrykket, og det er det fordi det skaber øget karsammentrækning, og når blodårerne dermed er mindre, er der ikke så meget plads til blodet, og trykket stiger. Samtidig kan lakrids også give nedsat nitrogenoxid produktion, og nitrogenoxid er netop det stof, der skal bruges for at blodårerne kan udvide sig og skabe mere plads.

Derudover påvirkes nyrernes blodtryksregulerende funktion også i og med at der sker en større salt- og væskeophobning og en øget kaliumudskillelse, og det får også blodtrykket til at stige.

Jo mere lakrids, des større blodtryksstigning, og det virker hurtigt. Til gengæld kan det tage op til 6 måneder at normalisere blodtrykket efter, at man stopper med at spise lakrids. Man har konstateret, at dagligt indtag af 50 gr. lakrids er tilstrækkeligt til at skabe en signifikant forøgelse af blodtrykket i løbet af 2 uger.

 

Salt og forhøjet blodtryk

Det er i mange studier vist, at saltindtaget er direkte relateret til blodtrykket, og jo mere der indtages jo værre.

Øget saltindtag binder væske og øger dermed volumen i årerne, så trykket stiger. Det er også sandsynligt, at for meget salt skaber inflammation i cellerne i blodårerne og at det giver karstivhed, som også medfører et øget blodtryk.

Hvordan vi tåler salt, er meget forskelligt, og man taler om at man kan være decideret salt-sensitivitet i forhold til blodtrykket. Hvordan man genetisk er disponeret for salt-sensitivitet kan måles i en DNA test. Læs mere her om hvad sådan en DNA test kan give dig af information om dit helbred.

Det gennemsnitlige saltindtag på verdensplan ligger på 9-12 gr. om dagen, og WHO anbefaler, at det reduceres til 5 gr. pr dag.

Hvis du spiser mad, du selv laver, behøver du ikke at være så nervøs for om du får for meget salt. Dér hvor du kan reducere salt-indtaget er ved at finde andre alternativer til f.eks. færdiglavet og forarbejdet pålæg, du lægger på dit rugbrød til frokost. Hvis du køber færdiglavede retter, og selvfølgelig fast food, så er der også her et højt saltindhold.

Hvis du har forhøjet blodtryk er det under alle omstændigheder godt at spare lidt på saltet, så prøv om du kan bruge nogle spændende krydderier i din mad, så du ikke behøver så meget salt. Krydderierne har udover den dejlige smag også antiinflammatoriske egenskaber, og det er rigtig godt for dig, hvis du har forhøjet blodtryk, da der ofte ligger en inflammatorisk ubalance bag.

Sukker og sødestoffer og forhøjet blodtryk

Indtag af sødede drikkevarer er forbundet med forhøjet blodtryk og jo mere du drikker af det, jo værre. Det gælder også drikkevarer med kunstige sødestoffer. I forsøg har man konstateret en forhøjet risiko hos dem, der indtog mest på 12-14% ift. dem der indtog mindst, og for hver ”servering” steg risikoen med 8-9%.

Sukker i drikkevarer er ofte fruktose, og det bidrager til dannelse af urinsyre i leveren. Der er set studier, hvor sødede drikkevarer associeres med forhøjede urinsyre-niveauer, og forhøjede urinsyre-niveauer har en sammenhæng med forhøjet blodtryk via inflammation, forøget aktivering af nyrernes blodtryksregulering samt en reduktion af nitrogenoxid, som er det stof, der gør det muligt for blodårerne at udvide sig. Det menes derfor at en hæming af urinsyreproduktionen vil virke blodtrykssænkende. Udover fruktose/urinsyreproblematikken påvirker sukker også dit blodsukker og derigennem kan det påvirke dit inflammationsniveau og årernes funktion, så det er en god ide at finde andet at slukke tørsten med hvis du har forhøjet blodtryk.

Det er ikke kun de søde drikkevarer, der kan give dig forhøjet urinsyre. Urinsyre kommer også fra nedbrydning af puriner, og hvis dine nyrer ikke kan udskille dem godt nok, kan de give problemer med forhøjet blodtryk og urinsyregigt. De puriner du får via kosten, udover via fruktosen, får du fortrinsvist fra kød og visse typer af fisk og kun i meget begrænset omfang fra planteriget.

Drik vand – gerne et par liter om dagen – og hvis du synes det bliver for kedeligt, så kan du putte citron, mynte, bær, agurk eller lignende i for at give den lidt smag.

 

JA TAK!

Jeg vil gerne have et kvarters  gratis og uforpligtende samtale hvor vi sammen finder ud af, om ernæringsterapi kan skabe positiv forandring for mig.