Spis kål til

Spiser du kål?

Kålfamilien incl. broccoli og blomkål er supersundt, og samtidig er det grøntsager, der ikke koster ret mange penge og altid er tilgængelige i supermarkederne. Når du har læst med her, er der faktisk ingen undskyldninger for ikke at fylde indkøbskurven op med grønkål, spidskål, broccoli eller hvad, der nu lige er på hylderne, næste gang du er ude at købe ind.

Her får du 5 super-egenskaber ved kål:

  • Kål er fuld af vitaminer – du får især C, E, K, folat og carotener, som er forstadier til A-vitamin
  • Kål er fuld af mineraler – du får især kalk, kalium, svovl, phosfor, jern og magnesium. Især grønkål er kendt for et højt mineralindhold
  • Kål har et højt fiberindhold. Fibre er næring til vores tarmflora, så når vi spiser masser af kål, kvitterer tarmbakterierne med støtte til bl.a. vores immunforsvar
  • Kål indeholder mange plantestoffer, som er vigtige i forbindelse med bl.a. inflammation og afgiftning
  • Kål har gavnlige effekter mod en lang række sygdomme, herunder kræft, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes

Noget af det, der gør kål særligt interessant, er såkaldte glukosinolater. Glukosinolater er plantestoffer, der omdannes til isothiocyanater, når vi tygger eller skærer kålen, og især det stof, der hedder sulforaphan er der stor bevågenhed på. I forsøg har man studeret sulforaphan, og det viser sig at være gavnligt ift. kræft, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes m.fl. Det som man mener sulforaphan kan, er at øge antioxidantenzymer (superoxid-dismutase og katalase), som vi har brug for i leverens fase 2-afgiftning.

Den mest effektive kilde til sulforaphan er broccolispirer, idet de har op til 50 gange højere niveauer af glucosinolater end almindelig broccoli – men det betyder ikke, at broccoli ikke er leveringsdygtig. Du får mest sulforaphan ud af broccolien, hvis du spiser den rå og straks efter, at du har skåret den ud. Du kan også få sulforaphan ved tilberedt broccoli, så længe der er bid i den, men ikke i lige så høje niveauer. I det tilfælde har du brug for en god tarmflora til at hjælpe dig med at lave omdannelsen til sulforaphan.

Selv hvis der ikke fandtes noget, der hed sulforaphan er broccoli (og alle andre former for kål) fulde af gode næringsstoffer, så du skal endelig spise løs! Du skal spise kål hver dag, og spis alle de forskellige typer der findes. Det er vores breddegraders superfood.

Anthocyaniner

Anthocyaniner er betegnelsen for en lang række stoffer, der giver rød, lilla og blå farve til blomster, frugt og grøntsager. Udover at kunne bruges som naturligt farvestof, så har disse anthocyaniner gavnlige sundhedseffekter. Anthocyaninerne er potente antioxidanter, der i studier har vist at kunne forebygge eller reducere risiko for sygdomme som diabetes, kræft, hjerte-karsygdom, og dertil har de anti-mikrobiel og anti-inflammatorisk virkning.

Antioxidanter hjælper os med at holde frie radikaler i kroppen i skak. Frie radikaler er løsrevne elektroner, som hele tiden opstår i kroppen, som et helt almindeligt resultat af vores mange funktioner i kroppen. Hvis vores krop var en produktionsmaskine, kan man måske betragte de frie radikaler som et biprodukt, overskudsrester og snavs fra maskines arbejde, og her bruger vi så antioxidanterne som kost og fejebakke. Udover det der sker i vores helt almindelige produktion, kan der opstå en øget mængde af frie radikaler, hvis vi udsættes for giftige stoffer fra f.eks. forurening, pesticider, rygning o.l.

Hvis ikke der er tilstrækkeligt med antioxidanter til niveauet af frie radikaler, opstår der det der kaldes for oxidativt stress og inflammation, og det kan ændre den måde vores forskellige funktioner i kroppen fungerer, så vi bliver syge eller får forskellige former for symptomer.  Forsøg har f.eks. vist at anthocyaniner har effekt på områder som kolesteroltal og blodtryk.

Anthocyaninernes antioxidanteffekt er med andre ord vigtig for os. Der er lavet mange studier indenfor dette område på dyr og også nogen på mennesker. Det man ved om anthocyaniner ved man fra studier, hvor man har isoleret stoffet og dets mange undervarianter. Mange studier, hvor man ser på hvad mennesker spiser, og hvilken effekt det har, kan ikke sondre mellem hvilket virkningsstof, der gav den konkrete effekt, men blot konstatere om der ses en bedring eller ej, på det man ønsker at undersøge. Det er godt nok til mig – jeg spiser jo alligevel hele frugten eller grøntsagen, for så får jeg samtidig fibre, vitaminer og mineraler og andre plantestoffer, som er gavnlige for fordøjelsen og immunforsvaret, og som giver næring til de mange processer, der hele tiden skal sørge for at kroppen fungerer som den skal.

Du finder som nævnt anthocyaniner i røde, lilla og blå frugt og grøntsager, dvs. i alle de mange bær der er røde, blå og lilla, druer, røde æbler, røde salater, rødkål, rødløg, aubergine m.fl.

Måske tænker du, at jeg har glemt rødbeden? Det har jeg ikke, men det pigment, der farver rødbeden den smukke lilla farve, er overvejende betalain. Forskellen er (lidt groft sagt) den samme… betalain har også antioxidant kapacitet, og rødbeden er derudover rig på  bl.a. nitrat, som er gavnligt i regulering af blodtrykket.

JA TAK!

Jeg vil gerne have et kvarters  gratis og uforpligtende samtale hvor vi sammen finder ud af, om ernæringsterapi kan skabe positiv forandring for mig.