Inflammation Archives

Har du problemer med dit tandkød?

Før vi ser nærmere på tandkødssygdomme og sammenhængen med C-vitamin, tager vi lige en tur rundt om dette vitamin, som indgår i mange vigtige sammenhænge.

Måske har du hørt om skørbug? Skørbug er den sygdom, der opstår ved længere tids C-vitaminmangel, og var i gamle dage især et problem blandt søfolk, der ikke kunne få friske fødevarer, herunder frugt og grønt, når de var på havet. I 1747 opdagede en skotsk læge ved navn James Lind at appelsiner og citroner hjalp de syge sømænd, og herefter blev citrusfrugter, som er C-vitaminholdige, en del af sømandskosten.

Symptomer på skørbug er træthed, blødende tandkød, blå mærker, åbne sår, dårlig sårheling, løse tænder, blødninger og muskelsvaghed. Mange af disse symptomer kan genfindes i paradentose, og derfor giver det umiddelbart god mening, at C-vitamin er vigtig for dig, der lider af dette.

Paradentose er en inflammatorisk tilstand med udspring i bakterieinfektion. I sådan en situation er der brug for et aktivt og funktionsdygtigt immunforsvar til at bekæmpe skadelige bakterier og deres nedbrydningsstoffer, og der er stort behov for antioxidanter til at beskytte cellerne. Når der er inflammation, bliver kroppen stresset, og under denne stress produceres der forøgede niveauer af stresshormoner. Endelig er der brug for heling og styrkelse af vævet, som bruger bl.a. kollagen. Hele denne omgang kræver energi, og energi dannes i kroppens celler ud fra de næringsstoffer, vi indtager gennem vores mad. Alt dette – alle disse processer – har helt specifikke behov for C-vitamin.

Mangler du C-vitamin?

Langt de fleste dyr laver selv C-vitamin, men for os mennesker er der sket nogle mutationer gennem evolutionen, der gør, at vi ikke selv kan lave C-vitamin, men skal have det tilført via kosten. Hvis du læser anbefalingerne til dagligt indtag af C-vitamin, ligger de på 75 mg. Dette niveau er lavet til raske mennesker, som er helt i balance, og dermed blot skal have den mængde næringsstoffer, der skal til for at kroppens basale behov er dækket. Forskning viser dog, at C-vitamin spiller så vigtig en rolle i forebyggelse af mange af de kendte livstilssygdomme, at det formodentlig ikke er tilstrækkeligt.

Herunder får du nogle årsager, der kan føre til C-vitamin mangel:

Rygning og folk udsat for passiv rygning: Ved rygning er der øget oxidativt stress i kroppen, og der skal derfor bruges et højere antioxidantniveau.
Ensidig kost med for lidt frugt og grønt: kilder til C-vitamin findes i planteriget, så frugt og grønt som en fast del af den daglige kost er nødvendig for at få tilført C-vitamin.
For lidt mad: Hvis du er meget småt-spisende, er der også risiko for, at du ikke får nok C-vitamin
Overvægt: Overvægt er i sig selv inflammatorisk, idet fedtceller udskiller inflammatoriske signalstoffer. Ved inflammation forbruges mere C-vitamin
Misbrug: Alkohol og stoffer trækker også på næringsstofressourcerne i kroppen, herunder C-vitamin
Sygdom: Her har kroppen brug for mere C-vitamin til at håndtere inflammation, oxidativt stress, stressrespons, regenerering mv.
Infektioner og vira: Hvis du har halsbetændelse, forkølelse eller andre af de mere velkendte infektionssygdomme, så forbruger du også C-vitamin i højere niveauer, fordi dit immunforsvar arbejder på højtryk for at bekæmpe de fremmede indtrængere.
Fordøjelsesproblemer: Hvis du har fordøjelsesproblemer og lider af luft, oppustethed, mavesmerter, diarre eller forstoppelse har du formodentlig også dårligere optagelse af næringsstoffer, herunder C-vitamin. Når der er fordøjelsesproblemer, følger inflammation ofte, og det øger behovet for C-vitamin.
Medicin: Mange former for medicin skaber næringsstofmangel. Hvis du tager medicin, er der derfor overvejende sandsynlighed for, at du mangler C-vitamin (og andre næringsstoffer)
Alder: Jo ældre vi bliver, jo større bliver vores behov for vigtige næringsstoffer. Mange af vores funktioner forringes med årene, vi får nemmere inflammatoriske tilstande, og kroppen skal hjælpes lidt mere til at køre optimalt.
Stress: Da C-vitamin indgår i håndtering af kroppens stressrespons, vil der nemt opstå C-vitamin mangel, hvis du er stresset.
Søvnmangel: Mangel på søvn skaber stress, så hvis du sover dårligt eller for lidt, vil du formodentlig også kunne få C-vitamin-mangel

I dag hvor vi lever temmelig hurtigt, spiser mere og mere færdiglavet mad eller køber råvarer, der er raffinerede, måske er lidt stressede, og måske har lidt forskellige småskavanker, og du så får paradentose, så er det altså meget sandsynligt, at der er mangel på bl.a. C-vitamin.

Sådan får du mere C-vitamin

Først og fremmest er det vigtigt at spise masser af frugt og grønt. Det er her du finder allermest C-vitamin. Rigtig gode kilder fra frugt er hyben, solbær, havtorn, jordbær, kiwi og appelsin og på grøntsagsfronten er alle former for kål incl. broccoli og blomkål samt peberfrugter, spinat, ærter og persillerod gode kilder. Strø gerne din mad med masser af persille eller dild, som også indeholder C-vitamin. Min helt klare anbefaling er dog ikke at tænke så meget i specifikke fødevarer, men at sørge for at mindst halvdelen af din tallerken udgøres af plantemad. Køb det, der er i sæson, det er mest næringsrigt og i øvrigt også billigst – og så er det nemt, når der ikke er nogle regler om, hvad man skal eller ikke må.

For at få størst C-vitamin niveau ud af dine grøntsager, skal du spise dem rå. C-vitamin forgår meget nemt, når det udsættes for tilberedning. Brug grøntsagerne til at lave lækre salater med, snup et stykke frugt eller grøntsagsstænger til mellemmåltidet eller lav nogle dejlige smoothies. Når du sørger for at spise frugt og grønt i alle regnbuens farver, og det udgør halvdelen af det du spiser, så får du også alle mulige andre vigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter – og ikke mindst fibre. Alt dette vil gavne dit samlede helbred og give dig mere energi.

Når du har paradentose, eller hvis du lider af andre gener eller sygdomme, eller i øvrigt kan nikke genkendende til nogle af punkterne på listen ovenfor, kan det være nødvendigt med et tilskud af C-vitamin i en periode. Mange af de forskellige problemer, man kan døje med, kan afhjælpes ved at genoprette ubalancer i kroppen gennem justering af kost og livsstilsfaktorer.

Anthocyaniner

Anthocyaniner er betegnelsen for en lang række stoffer, der giver rød, lilla og blå farve til blomster, frugt og grøntsager. Udover at kunne bruges som naturligt farvestof, så har disse anthocyaniner gavnlige sundhedseffekter. Anthocyaninerne er potente antioxidanter, der i studier har vist at kunne forebygge eller reducere risiko for sygdomme som diabetes, kræft, hjerte-karsygdom, og dertil har de anti-mikrobiel og anti-inflammatorisk virkning.

Antioxidanter hjælper os med at holde frie radikaler i kroppen i skak. Frie radikaler er løsrevne elektroner, som hele tiden opstår i kroppen, som et helt almindeligt resultat af vores mange funktioner i kroppen. Hvis vores krop var en produktionsmaskine, kan man måske betragte de frie radikaler som et biprodukt, overskudsrester og snavs fra maskines arbejde, og her bruger vi så antioxidanterne som kost og fejebakke. Udover det der sker i vores helt almindelige produktion, kan der opstå en øget mængde af frie radikaler, hvis vi udsættes for giftige stoffer fra f.eks. forurening, pesticider, rygning o.l.

Hvis ikke der er tilstrækkeligt med antioxidanter til niveauet af frie radikaler, opstår der det der kaldes for oxidativt stress og inflammation, og det kan ændre den måde vores forskellige funktioner i kroppen fungerer, så vi bliver syge eller får forskellige former for symptomer. Forsøg har f.eks. vist at anthocyaniner har effekt på områder som kolesteroltal og blodtryk.

Anthocyaninernes antioxidanteffekt er med andre ord vigtig for os. Der er lavet mange studier indenfor dette område på dyr og også nogen på mennesker. Det man ved om anthocyaniner ved man fra studier, hvor man har isoleret stoffet og dets mange undervarianter. Mange studier, hvor man ser på hvad mennesker spiser, og hvilken effekt det har, kan ikke sondre mellem hvilket virkningsstof, der gav den konkrete effekt, men blot konstatere om der ses en bedring eller ej, på det man ønsker at undersøge. Det er godt nok til mig – jeg spiser jo alligevel hele frugten eller grøntsagen, for så får jeg samtidig fibre, vitaminer og mineraler og andre plantestoffer, som er gavnlige for fordøjelsen og immunforsvaret, og som giver næring til de mange processer, der hele tiden skal sørge for at kroppen fungerer som den skal.

Du finder som nævnt anthocyaniner i røde, lilla og blå frugt og grøntsager, dvs. i alle de mange bær der er røde, blå og lilla, druer, røde æbler, røde salater, rødkål, rødløg, aubergine m.fl.

Måske tænker du, at jeg har glemt rødbeden? Det har jeg ikke, men det pigment, der farver rødbeden den smukke lilla farve, er overvejende betalain. Forskellen er (lidt groft sagt) den samme… betalain har også antioxidant kapacitet, og rødbeden er derudover rig på bl.a. nitrat, som er gavnligt i regulering af blodtrykket.

Spiser du noget du ikke tåler?

Fødevare-sensitivitet betyder, at der er ting, du spiser, som du ikke tåler så godt. Hvis du har nøddeallergi eller lign., så er du ikke i tvivl – du ser en akut reaktion, og så ved du, at det nok er en dårlig ide at spise det igen. Hvis du derimod har fødevare-sensitivet – eller intolerance kunne man også kalde det – så er det ikke sikkert, at du lige ved, hvad det er, der giver dig problemer såsom hududslæt, fordøjelsessymptomer, mavepine, “osteklokke-hovede”, koncentrationsbesvær o.l.

Det kan ofte ikke måles, så den eneste måde at finde ud af det på er ved at se på, hvad du spiser hyppigt, og så prøve dig frem via en elimination i en periode på 6 uger. Herefter kan du lave det, der hedder en provokation, dvs. du genindfører fødevaren i struktureret form, for at se hvordan din krop reagerer. Hvis du spiser noget, du ikke tåler, reagerer immunforsvaret og starter en inflammatorisk proces. Det er en smart mekanisme, for vi skal jo ikke risikere at spise noget, der er giftigt for os, men hvis du vedvarende (og ofte uforvarende) bliver ved med at spise noget, som immunforsvaret ikke synes om, så vil der opstå kronisk inflammation, som kan give mange meget forskellige symtomer som f.eks. ledsmerter, allergier, hudproblemer, forhøjet blodtryk, autoimmune sygdomme m.v.

Det kan være en fordel at få hjælp til at lave sådan en eliminations- og provokationsplan. Der er også andre muligheder for at arbejde med fødevaresensitivitet via f.eks. en rotationsdiæt, hvor mistænkte fødevarer spises med flere dages mellemrum, for at reducere indtaget og se om det giver en bedring af symptomerne.

Forhøjet blodtryk og inflammation

Hvis du har inflammation i kroppen, er der mange funktioner i kroppen, der kan blive påvirket.

Inflammation er når vores immunsystem er på overarbejde. Immunsystemet reagerer når det møder noget, som det opfatter som fremmed og starter en lang kæde af handlinger i kroppen. Inflammation er ikke skidt i sig selv – det er nødvendigt for at vi kan bekæmpe bakterier og virus, hele sår og lign. I sådanne situationer aktiveres immunforsvaret, og når truslen er udryddet drosler det ned igen. Det bliver først til et problem, hvis der er forhold i kroppen, der gør, at immunsystemet ikke får ro, fordi der er for meget, der hele tiden skal bearbejdes. Når der er inflammation, er der mange af de normale processer i kroppen, der afspores, stoffer, der ikke omdannes, som de skal, eller der dannes stoffer, der er direkte skadelige. Inflammation ligger derfor ofte bag mange af de livsstilssygdomme, som vi kender, herunder forhøjet blodtryk.

Hvis du har inflammation kan det påvirke dine blodkar, så de mister deres funktionsdygtighed, og det kan f.eks. føre til, at der ikke dannes tilstrækkeligt med nitrogenoxid, som er det stof, der gør det muligt for dine blodkar at udvide sig. Inflammation kan også påvirke nyrernes funktion, så det fører til øget optagelse af vand og salt, og det kan også give forhøjet blodtryk. Desuden påvirker inflammation dit nervesystem, som også medvirker til regulering af dit blodtryk. Inflammation i kroppen, som bliver ved med at rumstere, er derfor noget, vi skal være opmærksomme på og arbejde med at balancere.

Her kan du læse mere om områder, der spiller ind på inflammation:

Stress – årsag til ubalancer

Stress kan se ud på mange måder. Det kan være støj, arbejdspres, manglende tid til det, du ønsker at have tid til, bristede drømme, konflikter med nære relationer, ensomhed, indestængt vrede, mad du spiser, som din krop ikke tåler eller andre giftstoffer i dine omgivelser

Overordnet kan man inddele det i tre kategorier:

Fysisk stress:

Når vi har alt for meget at skulle overkomme, og vi ikke længere kan følge med. Kroppen siger fra, din appetit ændrer sig, måske får du dårligere hukommelse, højere puls og andre signaler om, at du skal skrue ned for tempoet.

Indre stress:

Hvis du udsættes for noget, du ikke tåler – det kan være noget, du spiser, som dit immunsystem reagerer på, eller noget i din omverden som f.eks. skimmel, røg, parfume eller lign., så reagerer din krop på samme måde som ved fysisk stress

Emotionel stress:

Emotionel støtte i livet og god social integration reducerer risikoen for at få forhøjet blodtryk. Det vil med andre ord sige, at glæde og samvær med andre mennesker er gavnligt for dit blodtryk.

Når vi er stressede producerer vi stresshormoner, og vores fordøjelse sættes på pause og næringsstoffer sendes ud i blodbanen, så blodsukkeret stiger. Vi skal være parate til at handle på den fare, vores biologiske system oversætter stress til, og derfor pumpes der mere blod ud end normalt, blodkarrene trækker sig sammen og konsekvensen er dermed at blodtrykket forhøjes. Dette sker uanset hvilken form for stress, der er tale om. Kroppen, som er designet til ur-mennesket, kender ikke forskel. Det siger sig selv, at hvis vi har det sådan tit, bliver det til et problem for vores sundhed.

Stress skal med andre ord tages alvorligt, og det er vigtigt at finde ud af hvad der trigger din stress, så du kan arbejde med den. Derudover kan du arbejde med yoga, mindfullness, åndedrætsøvelser og meditation som noget der kan give ro på systemet. Rent ernæringsmæssigt kommer du lynhurtigt i underskud af næringsstoffer når du har stress, dels fordi kroppen forbruger flere af dem og dels fordi fordøjelsen sættes på pause. Det kan være svært at have overskud til at gøre noget ved denne del, når man er stressramt, så et godt råd er at søge støtte hos venner og familie, som kan hjælpe dig med at få noget god og nærende mad, så du bedre kan stå imod, og som også kan støtte dig ifbm. selve stress triggeren.

Er dit blodsukker stabilt?

Når vi spiser nedbrydes maden til glukose, aminosyrer og frie fedtsyrer. Glukosen kommer fra nedbrydning af kulhydrater og er det, vi kalder blodsukker. Når maden nedbrydes i tarmen, optages glukosen via tarmens slimhinde og kommer derved ind i vores blodbane. Herfra transporteres det rundt i blodet til alle cellerne, som det skal ind i for at blive omdannet til energi.

Glukosen kommer helt konkret ind i cellerne ved hjælp af hormonet insulin, som du måske kender til. Når vi spiser stiger blodsukkeret, og det sætter gang i frigivelse af insulin fra bugspytkirtlen. Insulinen sendes ud i blodet og har sin helt egen plads i cellemembranerne, hvor de sætter sig, og derved åbnes cellen, så glukosen kan komme ind.

Hvis din bugspytkirtel ikke kan følge med behovet, og der derfor ikke laves insulin nok, eller cellerne ikke reagerer som de skal på insulinen, og dermed ikke kan åbne for at glukosen kan komme ind, opstår der problemer. Det kaldes for insulin-resistens. Over tid kan der ske det, at forskellige proteinstoffer i vores væv vil blive “karameliseret” af det overskydende sukker, og når det sker bliver de klistrede, og kan ikke fungere som de skal. Det kaldes for AGE – advanced glycation end products – og det er inflammatorisk. Desuden mangler dine celler jo den næring, der skal omdannes til energi, og du vil opleve at blive træt og din krop kan ikke køre på optimalt blus, når den mangler energi.

Et ustabilt blodsukker giver træthed og måske kender du de her energi-dyk, der kan komme ud på eftermiddagen. Desuden bidrager ustabilt blodsukker til overvægt.

Blodsukkerstabiliserende mad indeholder ingen sukker og et lavt niveau af stivelse, som hurtigt omdannes til glukose i kroppen. Det kan være en fordel at skrue lidt op for de gode fedtsyrer fra nødder, mandler, kerner, frø, oliven og avocado til dine måltider og at bruge dem som mellemmåltider. De vil bidrage til en stabilisering af dit blodsukker.

Din sundhed er afhængig af en god tarmflora

Hvis du har problemer med fordøjelsen, så oplever du f.eks. oppustethed, luft i maven, diarre, forstoppelse, mavesmerter eller lign. Det er der utroligt mange mennesker i Danmark, der døjer med, og det medfører ofte en stærkt forringet livskvalitet. Det kan skyldes mange forskellige ting, og det er noget af det, der bliver kortlagt, når du opsøger en ernæringsterapeut, så der kan sættes ind med de rigtige tiltag.

Det kan være, at du har for lidt mavesyre, manglende fordøjelsesenzymer og galde, overvækst af bakterier i tyndtarmen eller en hullet tarmslimhinde.

Tarmfloraen spiller en utrolig vigtig rolle i din samlede sundhed og selvfølgelig også i fordøjelsen. I de senere år har man set i utallige studier, hvordan vores sam-eksistens med de ca. 2 kg. bakterier, vi har i tyktarmen, påvirker alle funktioner i kroppen. Bakterierne hjælper os med at styrke immunforsvaret og tarmslimhinden, og de laver en række vitaminer, hormoner og andre signalstoffer, som vi ikke kan klare os uden. Hvis det ikke fungerer som det skal kan vi få symptomer som smerter, hovedpine, hudproblemer, allergier, hormonelle ubalancer og meget mere.

Faktisk er der også studier, der viser, hvordan de øver direkte indflydelse på blodtrykket på flere måder, bl.a. ved at lave signalstoffer til nyrerne. Det er ret vildt synes jeg, at de her små eksistenser, der ikke som sådan er en del af os, er fuldstændig uundværlige, og det giver os også et godt prej om, at vi skal sørge for, at de bakterier vi har, har et flertal af “de gode” bakterier. Ca. 70% af vores immunforsvar sidder langs tarmen, så hvis der er problemer med fordøjelsen, og den mad du spiser ikke bliver nedbrudt ordentligt, eller der kommer bakterier eller andet uønsket ind over en ødelagt tarmslimhinde, så sætter immunsystemet i gang, og der opstår inlammatoriske tilstande.

Budskabet er, at du skal fodre dine tarmbakterier med det, de elsker – nemlig fibre. Fibre fra frugt, grønt og fuldkorn. De bruger fibrene til at danne kortkædede fedtsyrer, som er brændstoffet, de bruger til at hjælpe os med at være sunde og raske. Sørg derfor for, at halvdelen af din tallerken består af grøntsager, så dine små hjælpere også får god mad.

Category: Inflammation