Spiser du noget du ikke tåler?

Fødevare-sensitivitet betyder, at der er ting, du spiser, som du ikke tåler så godt. Hvis du har nøddeallergi eller lign., så er du ikke i tvivl – du ser en akut reaktion, og så ved du, at det nok er en dårlig ide at spise det igen. Hvis du derimod har fødevare-sensitivet – eller intolerance kunne man også kalde det – så er det ikke sikkert, at du lige ved, hvad det er, der giver dig problemer såsom hududslæt, fordøjelsessymptomer, mavepine, “osteklokke-hovede”, koncentrationsbesvær o.l.

Det kan ofte ikke måles, så den eneste måde at finde ud af det på er ved at se på, hvad du spiser hyppigt, og så prøve dig frem via en elimination i en periode på 6 uger. Herefter kan du lave det, der hedder en provokation, dvs. du genindfører fødevaren i struktureret form, for at se hvordan din krop reagerer. Hvis du spiser noget, du ikke tåler, reagerer immunforsvaret og starter en inflammatorisk proces. Det er en smart mekanisme, for vi skal jo ikke risikere at spise noget, der er giftigt for os, men hvis du vedvarende (og ofte uforvarende) bliver ved med at spise noget, som immunforsvaret ikke synes om, så vil der opstå kronisk inflammation, som kan give mange meget forskellige symtomer som f.eks. ledsmerter, allergier, hudproblemer, forhøjet blodtryk, autoimmune sygdomme m.v.

Det kan være en fordel at få hjælp til at lave sådan en eliminations- og provokationsplan. Der er også andre muligheder for at arbejde med fødevaresensitivitet via f.eks. en rotationsdiæt, hvor mistænkte fødevarer spises med flere dages mellemrum, for at reducere indtaget og se om det giver en bedring af symptomerne.

Din sundhed er afhængig af en god tarmflora

Hvis du har problemer med fordøjelsen, så oplever du f.eks. oppustethed, luft i maven, diarre, forstoppelse, mavesmerter eller lign. Det er der utroligt mange mennesker i Danmark, der døjer med, og det medfører ofte en stærkt forringet livskvalitet. Det kan skyldes mange forskellige ting, og det er noget af det, der bliver kortlagt, når du opsøger en ernæringsterapeut, så der kan sættes ind med de rigtige tiltag.

Det kan være, at du har for lidt mavesyre, manglende fordøjelsesenzymer og galde, overvækst af bakterier i tyndtarmen eller en hullet tarmslimhinde.

Tarmfloraen spiller en utrolig vigtig rolle i din samlede sundhed og selvfølgelig også i fordøjelsen. I de senere år har man set i utallige studier, hvordan vores sam-eksistens med de ca. 2 kg. bakterier, vi har i tyktarmen, påvirker alle funktioner i kroppen. Bakterierne hjælper os med at styrke immunforsvaret og tarmslimhinden, og de laver en række vitaminer, hormoner og andre signalstoffer, som vi ikke kan klare os uden. Hvis det ikke fungerer som det skal kan vi få symptomer som smerter, hovedpine, hudproblemer, allergier, hormonelle ubalancer og meget mere.

Faktisk er der også studier, der viser, hvordan de øver direkte indflydelse på blodtrykket på flere måder, bl.a. ved at lave signalstoffer til nyrerne. Det er ret vildt synes jeg, at de her små eksistenser, der ikke som sådan er en del af os, er fuldstændig uundværlige, og det giver os også et godt prej om, at vi skal sørge for, at de bakterier vi har, har et flertal af “de gode” bakterier. Ca. 70% af vores immunforsvar sidder langs tarmen, så hvis der er problemer med fordøjelsen, og den mad du spiser ikke bliver nedbrudt ordentligt, eller der kommer bakterier eller andet uønsket ind over en ødelagt tarmslimhinde, så sætter immunsystemet i gang, og der opstår inlammatoriske tilstande.

Budskabet er, at du skal fodre dine tarmbakterier med det, de elsker – nemlig fibre. Fibre fra frugt, grønt og fuldkorn. De bruger fibrene til at danne kortkædede fedtsyrer, som er brændstoffet, de bruger til at hjælpe os med at være sunde og raske. Sørg derfor for, at halvdelen af din tallerken består af grøntsager, så dine små hjælpere også får god mad.

Dine tarmbakterier har betydning for dit blodtryk

Studier har vist, at diversiteten af gavnlige bakterier i mikrobiotaen er ringere hos hjertekar-patienter og mennesker med forhøjet blodtryk, end hos raske, og at der sker forbedring af blodtrykket ved behandling af en ubalance i tarmen.

Tarmbakterier kan påvirke de centre i hjernen, der kontrollerer hjerte-kar-kredsløbet via det, der kaldes det enteriske nervesystem. Det enteriske nervesystem er en meget stor mængde nerveceller, der tager sig af mave-tarm-området, og som kan sende signaler til resten af kroppen udenom vores hjerne og almindelige nervesystem. Det kaldes derfor også for vores anden hjerne. Hvis tarmbakterierne er domineret af nogle uvenlige typer, så kan der sendes forkerte signaler til vores forskellige funktioner i kroppen, herunder altså også til de funktioner, der regulerer blodtrykket.

Derudover kan bakterier i tarmen og deres nedbrydningsprodukter trænge ind over tarmbarrieren til blodbanen, hvor de kan påvirke vores væv, herunder blodkar og deres funktion. Hvis der trænger andet end næringsstoffer ind gennem tarmens slimhinde, er det fordi der er problemer med tarmens gennemtrængelighed. Det er også det, man kalder hullet tarm eller leaky gut. Det kan opstå på mange måder, og der vil oftest være tale om, at der er en ubalance i tarmens bakteriesammensætning, der ikke er optimal for dit helbred. Der er altså forbindelse mellem tarm og forhøjet blodtryk, og en sund tarmflora samt stærk tarmslimhinde er dermed vigtig for dit blodtryk.

Hvis du har forhøjet blodtryk og ønsker at sænke det, så kan det altså betale sig at se din fordøjelse, og det du spiser, efter i sømmene.

JA TAK!

Jeg vil gerne have et kvarters  gratis og uforpligtende samtale hvor vi sammen finder ud af, om ernæringsterapi kan skabe positiv forandring for mig.