Fødevare-sensitivitet betyder, at der er ting, du spiser, som du ikke tåler så godt. Hvis du har nøddeallergi eller lign., så er du ikke i tvivl – du ser en akut reaktion, og så ved du, at det nok er en dårlig ide at spise det igen. Hvis du derimod har fødevare-sensitivet – eller intolerance kunne man også kalde det – så er det ikke sikkert, at du lige ved, hvad det er, der giver dig problemer såsom hududslæt, fordøjelsessymptomer, mavepine, “osteklokke-hovede”, koncentrationsbesvær o.l.

Det kan ofte ikke måles, så den eneste måde at finde ud af det på er ved at se på, hvad du spiser hyppigt, og så prøve dig frem via en elimination i en periode på 6 uger. Herefter kan du lave det, der hedder en provokation, dvs. du genindfører fødevaren i struktureret form, for at se hvordan din krop reagerer. Hvis du spiser noget, du ikke tåler, reagerer immunforsvaret og starter en inflammatorisk proces. Det er en smart mekanisme, for vi skal jo ikke risikere at spise noget, der er giftigt for os, men hvis du vedvarende (og ofte uforvarende) bliver ved med at spise noget, som immunforsvaret ikke synes om, så vil der opstå kronisk inflammation, som kan give mange meget forskellige symtomer som f.eks. ledsmerter, allergier, hudproblemer, forhøjet blodtryk, autoimmune sygdomme m.v.

Det kan være en fordel at få hjælp til at lave sådan en eliminations- og provokationsplan. Der er også andre muligheder for at arbejde med fødevaresensitivitet via f.eks. en rotationsdiæt, hvor mistænkte fødevarer spises med flere dages mellemrum, for at reducere indtaget og se om det giver en bedring af symptomerne.